x
Norma: The Invisible Mother

Norma
The Invisible Mother

Norma: The Invisible Mother

GAFFA

Album / Novoton Records
Udgivelse D. 30.01.2013
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Den svenske trio Norma er på deres andet album leveringsdygtige i en virkelig flot omgang introvert kraut- og indieinspireret rock, med stor vægtning af keyboards og fine elektroniske udladninger. Nogle steder matchende Spiritualized, engelske Metronomy og vores egne WhoMadeWho i elegance og legesyge.

Forsanger Aron Sandell er ikke velsignet med den stærkeste stemme, men den fylder heller ikke meget på albummet, der i stedet er præget af lange instrumentale, næsten hypnotiserende passager. Det sker ikke mindst på den lange åbner Sometimes Hearts og den insisterende JPS, hvor eneste vokal kommer fra tv-støj.

Son in Rags har samme elektriske og kølige nordiske feel, som Kent har forfinet de seneste år og er fint på højde med landsmændenes lyd. Archer's Paradox leder nærmere tankerne sydpå, til Kraftwerks minimalistiske og elegante klange. På 808 bliver det helt dansabelt, imens det emmer af noir på den godt syv minutter lange lukker Transcription to D'Artagnan. Det er ganske prætentiøst, men flot og stemningsfuldt udført.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA