x
Sebastian Lind: Messed Up A Happy Kid

Sebastian Lind
Messed Up A Happy Kid

Sebastian Lind: Messed Up A Happy Kid

GAFFA

Album / A:larm Music
Udgivelse D. 25.02.2013
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Han viste allerede gode toner og et stort skridt i den rigtige retning med det flotte og stemningsfulde minialbum I Will Follow, og det nye udspil med den dystre titel Messed Up A Happy Kid fortsætter de gode tendenser. Albummet blander flot akustiske udtryk med mere elektroniske tendenser, og når man dertil lægger, at Lind synger bedre og mere inderligt end tidligere, er man godt på vej til at have en lækker plade at forkæle ørerne med i den kolde tid.

Tonen i albummet er grundlæggende melankolsk, og det er plads til både det svævende og stemningsdyrkende på numre som Love Will Follow og samt de mere poppede tendenser som på Lonely King (Part 2), Fake og Messed Up, hvor Linds lyse vokal i førstnævnte sangs tilfælde står i klædelig kontrast til musikkens mørke, men også finder nye udfordringer. Der er rigeligt at både fordybe sig i og danse til på denne fine plade, der efterlader plads til at være både messed up og happy.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA