x
Billy Cross: Folkets Hus, Struer

Billy Cross, Folkets Hus, Struer

Billy Cross: Folkets Hus, Struer

Anmeldt af Troels Frøkjær | GAFFA

"Hvis han spiller noget fra efter 1965, så er det hans egne sange." Sådan sagde Billy Cross' lydmand til mig i pausen i aftes i Folkets Hus i Struer. Billy Cross spiller som bekendt i flere forskellige konstellationer, for eksempel det succesfulde Every Body's Talking med Jimmy Colding og Lars Maasbøl og sit eget Billy Cross Band ofte med diverse gæstemusikere. Men i aftes i det altid hyggelige Folkets Hus i Struer var det de gamle spillevenner Flemming Ostermann på bas og Mik Schack på vaskebræt og percussion det gjalt. Sammen kalder de sig "The Trio From Hell" og opskriften var gammel rock'n'roll og rytmn and blues, ikke fra dengang far var dreng, men nærmere fra dengang farfar var dreng.

Ingen pension

Billy Cross er efterhånden blevet 66 år gammel, men han ligner stadig mest af alt en glad gadeknægt på 16. Billy Cross kom således småhoppende forbi os på gangen før koncerten, hvor han tydeligvis var i godt humør og glædede sig til at spille. Den slags kan da ikke andet end indgyde respekt og livshåb for vi andre i salen. Guitaren bliver stadig betjent med den største selvfølgelighed og beundringsværdig ekvilibrisme. Billy Cross lovede da heldigvis også fra scenen, at han ikke havde tænkt sig at lade sig pensionere fra musikken. Tak for det, Billy!

God fornøjelse og god bedring

Spilleglæden lyste ud af de tre musikere på scenen, og det var tydeligt, at de hyggede sig i hinandens selskab, hvor den megen joviale snak mellem numrene bidrog til den gode stemning. Før koncerten var koncertens 120 gæster oven i købet blevet bespist af en skøn buffet med kylling efter Mik Schack og Billy Cross' opskrift. Som Mik Schack udtrykte det efter en lang indledning før spisningen: "God fornøjelse og god bedring!" Jo, der blev i sandhed kælet for os.

"Foxy Lady" på vaskebræt

Bandet swingede forbilledagtigt, og der var stort dynamisk overskud og tid til musikalsk fordybelse med eksempelvis nogle dejlige bas-soli af Flemming Ostermann, der atter imponerede på sit instrument. Mik Schacks spil på vaskebræt gjorde, at man næsten ikke nåede at længes efter et rigtig trommesæt. Det var ganske enkelt imponerende, hvad den mand kunne få ud af et vaskebræt, et enkelt bækken og nogle få percussioninstrumenter. Der var stor dynamik og variation i hans spil. Dog kom vaskebrættet til kort i Jimi Hendrix-ekstranummeret "Foxy Lady". Lige der savnede vi det store trommesæt med de dybe larmende tam tam'er. Men det var undtagelsen.

Ofte var sangene omarrangeret, så de føltes nye og sprøde med overraskende fill-ins, breaks eller små b-stykker. Det var tydeligt, at der konstant blev leget med materialet.

Elvis gjorde udslaget

Billy Cross fortalte os fra scenen historien om, hvordan han som 8-årig i New York havde købt den nye lp med The Shadows hos den lokale italienske pladepusher. Hvorefter han skuffet havde hørt den på sin fars grammofon. Udover det kendte nummer "Apache", havde pladen indeholdt jazzmusik og ikke den rock'n'roll, som den unge Cross havde håbet på. Han fik derfor lp'en byttet af den dygtige italienske forretningsmand til den noget billigere single med Elvis Presley: "That's All Right, Mama". Fra da af vidste den unge Billy, hvad han ville bruge sit liv på. Det kunne vel ikke være så svært at spille sådan? Det viste det sig dog, ifølge Billy Cross, at være. Herefter spillede bandet en herlig skiffle-udgave af "That's All Right Mama".

Tak for Elvis, tak til den italienske pladehandler, tak for mad og tak for Billy Cross and his Trio From Hell.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA