x
Kim Larsen & Kjukken: Portalen, Greve (turnéstart)

Kim Larsen & Kjukken, Portalen, Greve (turnéstart)

Kim Larsen & Kjukken: Portalen, Greve (turnéstart)

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Torsdag aften indledte Larsen og kumpanerne deres koncert-togt med en udsolgt premiere i Portalen, hvor de som regel har for vane at starte deres turneer. Det blev en aften, hvor de gode indslag var rigtig gode, og de halvkedelige var rigtig halvkedelige. Der var ikke nogen gylden middelvej, som der ellers bliver sunget om i en af de nye sange.

Det kan faktisk godt være svært at anmelde Kim Larsen. For dybest set leverer han jo hver gang. Måske ikke lige præcis de sange, du har siddet i S-toget og drømt om at høre, men han er hundrede procent på. Om han er tændt kan være svært at vurdere, eftersom han gør fuldkommen det samme gang på gang. De samme bevægelser med munden, ud med tungen og lidt dansen rundt. Men han leverer det, du har betalt for. En koncert med Kim Larsen er noget af det mest forudsigelige, men for det meste på en god måde. Larsen er den eneste musiker i Danmark, der kan skabe et bånd af fællesskab blandt publikum. Det er ligesom at være til fodboldlandskamp.

Udfordrer sig selv og sit publikum
I november sidste år udkom "Du Glade Verden". Som mange af de seneste Larsen-album et udspil på det jævne, men bundniveauet er stadig et godt stykke over bunden. Jeg havde naturligvis forberedt mig på, at vi skulle høre nogle af sangene fra "Du Glade Verden", men herrerne på scenen var dristige og spillede faktisk 11 ud af de 12 sange fra albummet. Dejlig overraskelse, men også en udfordring. Selvfølgelig for bandet, men også for publikum, som måske mest er kommet for at skråle med på de gamle sange. Heriblandt var der både noget udsøgt og også noget direkte til skraldespanden.

Kim Larsen med Stetson-sixpencen trukket godt ned i panden og bandet indtog scenen lige på klokkeslæt, og allerede her blev de 1400 publikummer præsenteret for noget af det nye. Åbningen med den rockende "Tyvetøsen" var ret anonym, og det samme kan med sandhed siges om titelnummeret til det seneste album. Gaaaaab!

Kim Larsen og Kjukken skal have den store ros, at de virkelig havde rystet posen godt i forhold til sangene. Manden har vel skrevet 500 sange, hvor af de 200 er evigt grønne, men der har alligevel været en tendens til, at de har spillet det samme om og om og om igen. Men ikke denne aften, hvor der faktisk kun var to gengangere fra bandets sidste turné. Det mest obskure indslag var "På Stranden", der stammer fra deres andet album, "Luft Under Vingerne". Et dejligt genhør med en sang, der faktisk svingede formidabelt.

Guldregn af Gasolin'
Flere overraskelser var i vente. Første gedigne overraskelse var "Det Var Inga, Katinka Og Smukke Charlie På Sin Harley", der efter den lidt halvtriste start i den grad fik tændt ild til publikum. Efterfølgende blev "Christianshavns Kanal" skudt af som en folk-rock-kanon, og vi var et øjeblik tilbage til dengang, det hele startede. Ubetaleligt. "Værsgo"-albummet er altid repræsenteret til en Larsen-koncert, men "Christianshavns Kanal" bliver ikke spillet så ofte. Det gør til gengæld "Byens Hotel", som vi fik længere henne – men det gør heller ikke noget. Den sang kan jeg aldrig blive træt af.

I det hele taget var sangene fra 1970'erne højdepunkterne. Jeg er ked af at sige det, Larsen. "Kloden Drejer Stille Rundt" gjorde mig fuldkommen salig, og da Karsten Skovgaards elektriske guitar tog over, var det lige før, jeg kneb en tåre. Et af de smukkeste øjeblikke, jeg har oplevet til en koncert. "Kvinde Min", der med god grund har ikon-status i dansk musikhistorie, var efter nogle års fravær tilbage på scenen, og det var en fantastisk måde at slutte et godkendt første sæt af på.

Af de nye sange var det klart "Her Står Jeg", der fungerede bedst. Den kunne godt gå hen og blive nyklassiker. Også "Den Gyldne Middelvej" med verdens mest banale omkvæd ("Now I'm looking for love") stod stærkt – især takket være omkvædet, for det er det, Larsen er verdensmester i. Han kan få noget så banalt til at lyde sindssygt godt, fordi han simpelthen er så god til at lave melodier. Hvis vi kigger på, hvilke af de nye sange, der ikke fungerede, så var "Solopgang Til Måneskinspriser" i en liga for sig selv.

Rar rutine
Larsen og Kjukken har spillet sammen i 18 år, og det er klart, at der med tiden kommer rutiner ind i billedet. Men det er efter min opfattelse blevet en smule for meget. Rutinen er jo rar. Ikke kun for os, men sikkert også for dem på scenen. Men at det for eksempel er kommet så vidt, at Larsen ved siden af sætlisten skal have klistret et stykke papir op med det, han skal sige, forekommer mig besynderligt. Og det er egentlig ikke særlig meget, han siger. Der mangler en eller anden form for løshed.

Bandet spiller selvfølgelig pissegodt, men det bliver trist i længden det her med, at der ikke er plads til fejl. Karsten Skovgaard må siges at være en af landets bedste guitarister, men han virker til tider fuldkommen ligeglad. Jesper Rosenqvist på trommer og Jesper Haugaard er der bare. Jeg tror ikke, at Rosenqvist i løbet af de omtrent to timers musik kiggede op en eneste gang, og Haugaard lignede en, der blot skulle have koncerten overstået. Hvad er det for noget?

I første sæt havde vi allerede fået syv nye sange, så andet sæt blev i højere grad præget af den rare rutine. "Sød Symfoni" var et hyggeligt indslag med Larsen på akustisk guitar, og "Hej Doktor", en perle både med hensyn til tekst og musik, sad lige i barskabet. Foruden "Refrainet Er Frit" (usandsynlig fed) var de to nye sange stærkt medvirkende til at skubbe aftenen i den rigtige retning. Så skide være med overspillede "Jutlandia" og "Fru Sauterne". Igen – rar rutine.

Kong Kim med en smøg i munden (rar rutine) og de tre andre herrer kom ind til de to obligatoriske ekstranumre – men her fik vi en dejlig overraskelse at gå hjem på. Efter "Det Bedste Til Mig Og Mine Venner" fik vi "Dejlig Er Jorden", en rockende salme, og lige i det øjeblik glemte jeg næsten de kedelige indslag.

Klovne-kommentarer
Kim Larsen er jo en mand med holdninger, og dem fik han da også luftet i Portalen. Han er så heldig, at han kan bruge scenen som talerstol – og det får han gjort alt, alt for meget efter min opfattelse. Han siger selv, at han er spillemand, og blot vil spille op til fest og gang i gaden. Hvorfor så alle de kommentarer, der jo faktisk ikke vedkommer andre end ham selv. "Det Var Inga, Katinka Og Smukke Charlie På Sin Harley" var til dem, der gerne ville feste på hverdage i stedet for at sidde derhjemme med sin iPhone oppe i røven. Hvad skal vi bruge den slags kommentarer til?

Eller noget om soldaterne og massegrave, hvor han samtidig gjorde honnør midt i "Bare For at Gøre En Forskel".  Er det at spille op til fest og dans? Ikke i min musikverden. Der er ikke noget, som hører hjemme i en koncertsal. Det bliver for meget og kommer til at handle alt for meget om alt andet end det, det skal – nemlig musikken.

Tak for sangene, Kim – men dine kommentarer bør du gemme til dit næste liv, hvor du kunne overveje en karriere som politiker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA