x
Ane Trolle: VoxHall, Aarhus

Ane Trolle, VoxHall, Aarhus

Ane Trolle: VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Ane Trolles første og indtil videre eneste soloalbum, "Honest Wall", har efter hendes eget udsagn været omkring tre år undervejs. Det har været værd at vente på, og live fungerede det upåklageligt meget langt hen ad vejen. De omkring 70 minutters musik var ekstremt stemningsfyldte, og kun få øjeblikke blev det stemningsfulde afløst af det lidt halvkedelige. Trolle og hendes glimrende band trakterede os med hele albummet samt et enkelt covernummer.

Aftenens værter lagde for med noget, som faktisk blev et af aftenens største øjeblikke. En dyster, kæberaslende "Dead Soul", hvor Trolles smukke vokal foldede sig ud, og korpigerne Disa Jakobs og Stine Grøn beviste deres værd. Der var i den grad harmoni i det dystre sangbillede, hvor også guitarist Oliver Hoiness gjorde lydbilledet enormt intensivt med underlæggende guitar gennem hele koncerten.
Det, der er med Ane Trolle, er at sangene er suverænt stemningsfulde. Hun sætter en slags dagsorden i starten med en stemning, som så udbygges yderligere. Hun tvinger lytterne til at male deres egne billeder oppe i hovedet, men de ændrer sig undervejs, fordi stemningsbillederne hele tiden tages til nye dimensioner.

Efter den blændende start kom vi ret hurtigt ned på jorden igen med en sløv udgave af "Every Reason Not To", der simpelthen bare blev for lang. Det var der også et par andre indslag, der gjorde, men overordnet var niveauet meget højt. Selvfølgelig i forhold til musikken, hvor Trolles stemme gjorde et stort (flot) udslag, men også flere er teksterne er bemærkelsesværdige, og dermed bliver det som oftest til en smuk sammensmeltning.

To langsomme sange åbnede ballet, men med hurtige og heftige sager som "Rooftop" og "Salute" fik Trolle og bandet sparket en lille fest i gang. Den største fest foregik på scenen, hvor den løsslupne stemning bredte sig som ringe i vandet, og Ane Trolle markerede sig ved at være en rigtig dansetrold med hjemmelavede moves. "Salute" var med jungletrommer som buldrende underlægning og en diskofil undertone, og de gav et helt andet tryk end de resterende sange.

Det var som nævnt det stemningsfulde, der var i højsædet, og her var jeg også ret imponeret over den musikalske variation. Første halvdel var næsten helt i skabet, også med en dybfølt udgave af "River Of Chimes". I anden halvdel var der flere bump, og det var her, de lidt for lange passager for alvor kom ind i billedet. Vi fik hele albummet samt et ret malplaceret cover af "Crazy" af Gnarls Barkley, som Trolle spillede den anden dag til Danmarks Indsamlingen på P3. En ret nedbarberet udgave – og ret ligegyldig.

Heldigvis blev der sluttet af med en betagende "Honest Wall", titelnummeret fra soloalbummet, der afsluttede en smuk musikalsk aften i selskab med en dansetrold og hendes meget dygtige band.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA