x
Efterklang: VoxHall, Aarhus

Efterklang, VoxHall, Aarhus

Efterklang: VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Lisa Amtoft Jensen | GAFFA

Stemningsfulde lydlandskaber, postrock-sekvenser, livsglad performance, synth-flader, jungletrommer og en dyb herrestemme i centrum. Så er vi trådt ind i anmelderroste og Steppeulvs-vindende Efterklangs musikalske rum, som tirsdag aften bliver foldet ud på det aarhusianske spillested Voxhall. Trekløverets seneste album "Piramida" er jo egentlig allerede blevet præsenteret i live-udgaver, da gruppen i efteråret opførte albummet med symfoniorkestre. Alligevel rummer vinter-turnéen – som også gæster Aalborg og den københavnske Frost Festival – masser af "Piramida"-sange i nye versioner flettet ind i en god håndfuld sange fra de tidligere album.

Som en introduktion skaber Mads Brauer ambiente lydlandskaber fra sit computer-synth-hjørne, da Efterklang går på scenen tirsdag aften klokken 21. I modsætning til efterårets 16 "Piramida"-koncerter er line-uppet på turnéen mindre klassisk, og Efterklangs kerne Casper Clausen, Mads Brauer og Rasmus Stolberg får hjælp af sangerinden Katinka Fogh Vindelev, keyboardspileren Martyn Heyne og den finske trommeslager Tatu Rönkko.

Sangerinden Katinka Fogh Vindelev trækker alligevel musikken over mod en klassisk sfære med sin klokkeklare og smukke sopranstemme.
Efter en intro der flyder ud i sangen "Holy Mountain" træder forsanger og frontfigur Casper Clausen ud på scenen i et støvet lysebrunt jakkesæt med tilhørende sort butterfly og begynder at synge med sin dybe baryton-stemme, der er smør til ørerne i det dybe leje, men som også kaster sig ud i de lyse falsettoner.

Efter "Hollow Mountain" fortsætter Efterklang med "Apples", som nok er en af "Piramida"-pladens mest iørefaldende sange, og i koncertens version bliver sopran-stemmens "sang uden ord" en klar prik over i'et, der supplerer synth-fladerne eksemplarisk. Det er dog ikke i alle numre, at hendes lange, lyse toner supplerer musikken lige godt. Sangerinden synger altid rent og smukt, men det er nok et mindre minus til et par af arrangementerne.

Sammen med guitarist og pianist Martyn Heyne leverer Fogh Vindelev også vellydende overstemmer til melodien, og i løbet af koncerten bliver der plads til en hel del passager, hvor vokalerne får lov til at spille hovedrollen i musikken. Det sker blandt andet via sjælere, vokal-intermezzoer, passager hvor alle tre sangere synger melodistumber på tværs af hinanden og á capella-afsnit.

Afslutning forvandles til en intimkoncert
Når man kigger rundt i lokalet, lader det til, at de fleste her er opslugt – måske nogle gange hypnotiseret – af musikken og måske især Casper Clausen, når han står i centrum af scenen og synger med lukkede øjne. Musikkens lejlighedsvise drømmende karakter gør, at jeg indimellem helt glemmer, hvorfor jeg er der, og tirsdag aften på VoxHall er nok i mindre grad er en festaften, end det er et afbræk fra hverdagens bekymringer, som man så kan glemme for en stund. Det sker blandt andet via Clausens solosekvenser i de mere afdæmpede afsnit, men også i de lange instrumental-stykker, hvor musikken ikke udvikler sig betydeligt, men nærmest kører i ring. Musikken udstråler i øvrigt masser af livsglæde på sin egen manér, og det samme gør bandet, der virker utrolig glade for at være der.

Fra begyndelsen af koncerten er der fokus på groove og insisterende rytmer, hvor bas og trommer får lov til at fylde utrolig meget, og perkussion-instrumenter fyldes vellykket på hist og her. Bassist Rasmus Stolberg bliver nærmest en personifikation af de ofte afrikansk-inspirerede rytmer ved hjælp af sine bevægelser. Derudover får elektroniske beats, synthesizer-flader og -figurer også en central plads i musikken, og på enkelte numre skubber de elektroniske elementer det akustiske trommesæt i baggrunden. Sangene er generelt meget velkomponerede, og indimellem kan man måske få den indskydelse, at de er lidt for perfekte og mangler lidt skrøbelighed. Men på den anden side viser Casper Clausen samtidig masser af indlevelse i sin vokalperformance.

Koncerten ender på akustisk vis, hvor sangerne synger uden mikrofoner suppleret af perkussion og et harmonika-lydende keyboard. Med ganske få virkemidler er stemningen på VoxHall blevet en del mere intim-koncert-agtig, og rummet virker lige pludselig ikke lige så stort, som man tidligere opfattede det.

Efterklang har skabt et særegent univers, der både kan rumme iørefaldende melodier og elektroniske, stemningsskabende lydlandskaber. Det lyder indimellem af søde og positive drømme i musikform. Man kan drømme sig væk fra hverdagen, lade sig opsluge af bandets og musikkens udstrålede glæde eller også bare nyde de smukke vokalsekvenser igennem sangene fra "Piramida", "Magic Chairs", "Parades" og "Tripper".



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA