x

Ancient Momentum
Universe in the Palm of Your Hand

Ancient Momentum: Universe in the Palm of Your Hand

GAFFA

Demo-cd / [email protected]
Udgivelse D. 02.03.2013
Anmeldt af
Hansen

Syrerock kan være mange ting. De seks unge drenge i dette Aarhus-band ignorerer de sidste mange års gode bud på genren og søger tilbage til Pink Floyd og Doors. Det er rimelig tunge drenge at bide skeer med, og det lykkes heller ikke. Men props for at prøve! Og i de langsomme stykker – som det meste af åbneren Winner to the Sinner – får man en fornemmelse af, at koncerter godt kunne være en psykedelisk oplevelse.

De hurtige stykker bliver for røvballede, og al luftigheden forsvinder i råbekor og orgler. Dér kunne bandet godt have lyttet lidt til Texas-scenen og høre, hvordan man kan lave insisterende og druggy psych uden at ryge i '69-fælden. Vil man endelig det, så skal der arbejdes helt anderledes udknaldet med lyden, effekterne og tålmodigheden. Fint at blive inspireret af pladerne fra dengang, genren blev skabt, men hvorfor ignorere de 10.000 andre, som du alligevel ender med at lyde som? Vildt nok, at de vælger ikke at have en hjemmeside! I hvert fald var der ikke plads til at skrive om den i presseinfoen eller i den otte sider lange cd-booklet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA