x

My Secret Place
Welcome To My Secret Place

My Secret Place: Welcome To My Secret Place

GAFFA

Demo-cd / Facebook.com/msp.mysecretplace
Udgivelse D. 02.03.2013
Anmeldt af
Hansen

En folk'et duo, der læner sig meget op ad 60'erne. Det gør de ganske godt, og sangskrivningsmæssigt også forholdsvis autentisk. Guitarerne er gode og godt afbalancerede og understøttes af diskret perk og ganske lidt andet. Vokalerne ligger ret højt i mikset, men teksterne har også en prioritet. Samlet set er det dog alt for pænt og høfligt. Det er så oplagt at psyche det lidt til og få sangene helt derud, hvor de længes efter at være.

Demoens country-sang synes jeg virkelig, bandet skal genoverveje, om de har stemmer og musikalsk råstyrke nok til at bære. Der er små spring i genre og et kæmpe spring i kvalitet imellem demoens første sang og de tre øvrige. Bandet er egentlig en duo, der i studiet har fået hjælp til trommer, klaver og kor, og de har klart præg af ugidelige session-musikere. Hvad der end måtte have været på spil, da de skrev sangene, er vredet helt ud, når det kommer ned til miks-fasen. En producer kunne have gjort en kæmpe forskel i valget af sange og udførelse.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA