Tim Christensen, Mike Viola, Tracy Bonham With The Damn Crystals: Pure McCartney

Tim Christensen, Mike Viola, Tracy Bonham With The Damn Crystals
Pure McCartney

Tim Christensen, Mike Viola, Tracy Bonham With The Damn Crystals: Pure McCartney

GAFFA

DVD / Sony Music
Udgivelse D. 24.02.2013
Anmeldt af
Ole Bertil Holmgaard

Tim Christensen og Mike Viola har en ting til fælles; deres favoritalbum er Paul McCartneys Ram. Derfor gik de og legede med tanken om at opføre hele albummet live, og da McCartney fyldte 70 sidste år, var der en god anledning til at leve drømmen ud. 

The Damn Crystals er det velspillende backingband som vi kender, mens musikerne Mike Viola (US) og Tracy Bonham (US) er forholdsvis ukendte i Danmark. Men de tilføjer koncerten så meget synergi og musikalitet, at jeg vil kalde det en tilsnigelse at betegne udgivelsen som en egentlig Tim Christensen-solokoncert.

Mike, Tracy og Tim skiftes til at synge, men især Mike Viola viser sig at være fremragende fortolker af McCartneys til tider fandenivoldske vokalpræstationer. Også Lars Skærbæk og Søren Koch fra The Damn Crystals giver rigtig gode vokalpræstationer, mens Tracy Bonham er en god kontrast til de mange mandestemmer på scenen.

Faktisk er der så mange vokaler i gang under showet, at det er svært at pege på en direkte hovedperson: Tim forbliver en del af en større sammenhæng, hvor han kan trække sig lidt som solist, for solidarisk at give mere plads til de andre i lydbilledet.Der er ingen tvivl om, at denne koncert er et fælles projekt i øjenhøjde, hvor spilleglæden er i højsædet.

Der spilles hele vejen rundt med en sikker hånd og et passioneret overskud. Koncerten afsluttes med en række af de mere kendte McCartney-sange, så man efterlades med en sult efter mere fra Maccas store bagkatalog


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA