x
Turboweekend: Studenterhus Aarhus

Turboweekend, Studenterhus Aarhus

Turboweekend: Studenterhus Aarhus

Anmeldt af Christian Lade Broch-Lips | GAFFA

Folk rækker ivrigt hænderne i vejret. Et par lyshårede piger hviner, og et par store mænd med fuldskæg og tætsiddende cowboyskjorter skubber sig vej frem i mængden. Forsanger i Turboweekend, Silas Bjerregaard, peger ivrigt op på sine bandmedlemmer. Nu skal han altså tilbage på scenen, så han kan synge aftenens sidste strofer. Hans svedige grå T-shirt gør det svært for publikum at få ordentligt fat i ham, så hans stagedive kan fuldføres. Men det lykkes, og Silas Bjerregaard bliver ivrigt skubbet tilbage til, hvor han kom fra. Med et stort smil svinger han sin arm ud til højre, griber fat i mikrofonen og skriger i den: "I just fell down from the sky, I bet you're wondering why".

Resten af bandet hamrer løs på deres respektive instrumenter og giver det allersidste, de har i sig. Da nummeret "Just to Get Down" slutter i lys og larm, takker Turboweekend for en fantastisk og noget kort aften i Studenterhus Aarhus. Flere finder deres SU-penge frem og bevæger sig hen mod den nærmeste ølhane. De fleste har et bredt og tilfreds smil i ansigtet, og en svedig plet på ryggen.

Kaos og forvirring

I 2005 spillede Turboweekend i Studenterhuset i Aarhus for første gang som opvarmning til discogruppen Alphabeat. Dengang lå spillestedet på havnen i en gammel lagerbygning, og dengang var der nok ikke så mange, der kendte til elektro-rockbandet med det lettere fjollede navn. Det er der nu. Faktisk lidt for mange, i forhold til hvad Studenterhuset tilsyneladende er vant til at kunne administrere. En halv time inden koncerten planmæssigt skulle gå i gang, var der nemlig kaos i den gamle universitetsbygning, Stakladen.

Folk måtte stå i kø i en time for at kunne mase sig forbi de forvirrede ansatte, for derefter at finde plads bagest i en ny slange af mennesker, der ville af med deres jakker i den proppede garderobe. Det kunne ikke lade sig gøre at betale med dankort, og faktisk var der ikke meget, der fungerede. Det var en noget hård start på Studenterhusets store fejring af deres 10-årige jubilæum, som mange hundrede unge aarhusianere havde valgt at deltage i. Men heldigvis endte festen nu ret så godt alligevel.

I en klasse for sig

Under Turboweekends energiske optræden brager kæmpehittet "Trouble Is", ud af et par dirrende højttalere. Trommeslager Martin Øhlers Petersen og bassist Morten Køie spiller så hårdt og tight, at det er svært at tro på, at de to dygtige musikere ikke er programmerede robotter. Martin Øhlers Petersen har da også iført sig en sort T-shirt med den tyske technogruppe Modeselektors logo, og det undrer heller ikke, hvis han er inspireret af elektronisk musik. For hans tunge og præcise stortrommeslag lægger sig på beatet så nøjagtigt, at man næsten kunne mistænke ham for at snyde med playback. 

En imponerende god lyd gør samtidigt, at Silas Bjerregaards rå vokal og pianist Anders Stig Møllers insisterende keyboardspil lægger sig som et skrøbeligt tæppe oven på den solide bund af dyb bas og stramt trommespil. Her er der hverken brug for mega-dj'en Tiësto eller Joker, der ellers begge tidligere har lavet fremragende remix af nummeret. Turboweekend klarer det selv og overbeviser samtlige tilstedeværende om, at den originale version af "Trouble Is" er i en klasse for sig.

Forinden leverer elektrorockerne deres efterhånden lange række af hits usvigeligt sikkert. "After Hours" fra albummet "Ghost Of A Chance" og "Neverending" fra gruppens nyeste udspil "Fault Lines",  får publikum til at bryde ud i fællessang, hvor især mændenes falsetstemmer sættes på prøve. En buttet mand med fedtet fuldskæg og gennemsvedt trøje danser ude af takt og synger uden tone, men gør ikke stemningen dårligere. For når Turboweekend spiller, er der fest. Og alle kan være med. Ved "Holiday", aftenens tredje nummer, fortæller Silas Bjerregaard, at der nu er "fælles opvarmning, og herefter fri leg". Publikum tager imod opfordringen og hopper glædeligt i takt til det meget dansable nummer. Skal der være fest – så lad der være fest.

Et lydbillede med plads til det hele

Turboweekend formår at holde festen i gang under hele koncerten. På intet tidspunkt falder intensiteten, og på intet tidspunkt bliver hverken band eller publikum trætte. Selv et nummer som balladen "Rubicon" falder ikke igennem, men bliver i stedet endnu et eksempel på oprigtig indlevelse og ren spilleglæde fra de fire barndomsvenner. Niveauet er tårnhøjt, og det virker underligt, at Turboweekend ikke endnu er brudt igennem på den internationale scene.

Før i tiden har bandets største problem været et noget ensformigt lydbillede. Men takket være albummet "Fault Lines" fra sidste år har Turboweekend nu et varieret udtryk, hvor der både er plads til rolige ballader, store energieksplosioner og elektroniske perler. Live formår bandet at blande sangene så godt, at valget af numre sagtens kunne være et godt bud på et fremtidigt opsamlingsalbum. På sætlisten er der både plads til store hits som "On My Side" og førnævnte "Trouble Is", og samtidigt finder man numre som f.eks. "Now", der til stor undren ikke har fundet frem til et af bandets album, men i stedet er at finde på ep'en "Bound".

Sangen emmer af tro håb og er én af bandets absolut bedste. Også live. Noget af det eneste, som man kan kritisere, er faktisk sætlistens længde. For da Turboweekend takker af efter lidt under halvanden time, kan man ikke lade være med at håbe på, at Silas og co. kommer på scenen igen og spiller lidt mere.

Alligevel kunne Studenterhus Aarhus' jubilæumsgave til sine medlemmer ikke være meget bedre. Man kan ikke gøre andet end at række hænderne i vejret og vente lidt med at tage dem ned. For Turboweekend beviser gang på gang, at de er Danmarks bedste liveband – også selvom at de kun fik DMA-prisen i 2011 og ikke sidste år. Men hvis der er retfærdighed i verden, får de prisen igen her i 2013. Det kan man nok ikke være uenig i, hvis man var til stede i Studenterhus Aarhus, fredag aften.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA