x
Sean Wilentz : Bob Dylan i Amerika

Sean Wilentz
Bob Dylan i Amerika

Sean Wilentz : Bob Dylan i Amerika

GAFFA

Bog / Bob Dylan i Amerika
Udgivelse D. 22.02.2013
Anmeldt af
Espen Strunk

Mængden af litteratur om vores alle sammens – og ingens – Bob Dylan er monumental, og det er i sagens natur langtfra alt, som er lige uomgængeligt. Den rent akademiske tilnærmelse til det særegne sangværk begyndte allerede med Michael Grays interessante Song & Dance Man fra '72; siden har litteraturprofessoren Christopher Ricks placeret sig i front med digre værker som Dylan's Visions of Sin (og i øvrigt også påkaldt sig selveste hovedpersonens opmærksomhed - "Mr. Ricks... so we meet at last", skal Dylan angiveligt have sagt, da han engang traf Ricks).

Men selvom det unægtelig er  vanskeligt at stille spørgsmålstegn ved Ricks akademiske kredibilitet og håndværk – ja, så har hans knastørre, litterære analyser altid forekommet undertegnede på en eller anden måde at suge meget af livet ud af det ellers særdeles levende værk, han behandler. Derudover er intellektualisering over den alt andet end akademiske Dylan per definition problematisk, men det er en anden og længere historie.

Amerikansk alkymist

Nuvel, nu har Dylan så fået den bog, han fortjener, i form af Princeton-professoren Sean Wilentzs  lidt over 400 sider lange, kulturhistoriske tour de force med den passende diffuse titel Bob Dylan i Amerika. En bog, som tager udgangspunkt i Dylans rolle som litterær og musikalsk alkymist - man kunne også sige postmodernist - i hvis værk et væld af såvel fin- som populærkulturelle (foruden historiske) referencer smelter sammen og bliver til – ja – stor kunst. Bogen handler næsten lige så meget om Blind Willie McTell, Aaron Copland, 50'ernes beat-litterære miljø og udvalgte mordsager fra 1900-tallets første år som om Dylan selv, idet den i befriende grad er fri for de evindelige gentagelser af fasttømrede forestillinger, som 99 pct. af Dylan-lekturen lider under.

Med sin associative, til tider kalejdoskopiske – men aldrig tilfældige – form kan Wilentz' bog i en vis forstand siges at spejle det værk, det behandler, og jeg vil ikke tøve med at kalde Bob Dylan i Amerika et centralt værk i den samlede Dylan-litteratur. Bogen sprudler af  viden, relevante referencer og research af den mest imponerende slags, og herudover væves forfatterens eget liv med Dylans værk ind i fortællingen: Wilentz var med som 13-årig i Philharmonic Hall, N.Y., i 1964, bevidnede The Rolling Thunder Revues stop i New Haven i efteråret '75; han genopdagede Dylan omkring de eminente soloplader Good as I Been to You og World Gone Wrong i starten af halvfemserne – og er i øvrigt  i dag "presiding historian" på Dylans officielle hjemmeside.

Kritisk værdsættelse

Her er dog ingenlunde tale om bevidstløs helgenkåring, men derimod hvad man med et uoversætteligt, engelsk udtryk kalder en "critical appreciation" – en respektfuld, men også kritisk gennemgang af det omfattende værk. Forfatteren kommer af gode grunde ikke hele vejen rundt – mesterværket Street Legal udelades eksempelvis på skammelig vis –  men helheden er vederhæftig som bare pokker, og skal man partout pege på et kritikpunkt, må det være når digressionerne indimellem fører lovligt vidt.

Den danske udgave af bogen – som lukkes med et glimrende essay om julealbummet Christmas in the Heart fra 2009 – er skæmmet af en række uheldige korrekturfejl; allerede i indledningen tales om albummet Out of Mind (der som bekendt hedder Time Out of Mind) og kritikerkollegaen "Marcus Grail" (den navnkundige Greil Marcus); siden staves Woody Guthrie og genren reggae konsekvent forkert ("Woodie Guthrie" og "raggae"). Herudover hører vi om John Lennons enke Yoko One (!) og udgivelsen The Bootleg Series Vol. 8: Live & Unreleashed (=Unreleased) og så videre.

Respektindgydende rundtur

Det skal  dog ikke skygge for, at Sean Wilentz har givet os en respektindgydende rundtur i såvel Dylans værk som i amerikansk kulturhistorie i bredere forstand, hvor han på fornem vis lever op til den forsøgsvise afgrænsning af projektet, han opstiller i indledningen:

Der findes masser af fascinerende kommentarer til Dylans sange, ligesom der findes adskillige informative biografier, men selv ikke de bedste af disse bøger indeholder alt det, jeg gerne har villet vide om Dylans musik og de træk i den amerikanske virkelighed, der har fremprovokeret eller oplyst den. Jeg har aldrig været interesseret i blot at finde frem til, opregne og analysere de sange og optagelser, der påvirkede Dylan, lige meget hvor vigtig denne opgave end måtte være for at forstå hans arbejde. Jeg har snarere været nysgerrig med hensyn til hvornår, hvordan og hvorfor Dylan tog nogle bestemte forløbere op såvel som visse af dem, der var hans samtidige. Jeg var nysgerrig med hensyn til det miljø, der omgav disse forbilleder, og som de arbejdede og udviklede sig i, ligesom jeg var interesseret i, hvordan Dylan, der hele tiden selv udviklede sig, i sidste ende kombinerede og transformerede deres arbejde. Hvad fortæller disse sammenfiltrede indflydelser os om Amerika? Hvad fortæller de os om Bob Dylan? Hvad fortæller Amerika os om Bob Dylan – og hvad fortæller Bob Dylans værk os om Amerika? Det var disse spørgsmål der til sidst gav mig stødet til at skrive denne bog.

Lyder det kringlet? Jamen, der er resultatet for så vidt også. Men, then again, det er Dylan og hans værk så sandelig også selv, og Wilentz taber faktisk aldrig for alvor tråden – ligesom han kommer omkring afgørende, tematiske hovedspor i værket, når han påviser hvordan det langt hen ad vejen handler om håbet midt i den tilsyneladende bundløse melankoli. Det er, ganske enkelt, en dybt imponerende bog, som altså nu er tilgængelig på dansk.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA