x
Low: The Invisible Way

Low
The Invisible Way

Low: The Invisible Way

GAFFA

Album / Sub Pop
Udgivelse D. 18.03.2013
Anmeldt af
Finn P. Madsen

I deres 20-årige lange karriere har Minnesota-trioen Low altid fået meget ud af næsten ingenting. Musikken har altid været bygget op omkring nogle lavmælte stemninger, som er blevet forløst af mormonparret Alan Sparhawks og Mimi Parkers smukke melankolske vokaler. Sådan er det også på jubilæumsalbummet The Invisible Way, hvor gruppen på det nærmeste udvisker sig selv og vender tilbage til det nøgne udtryk fra starten af karrieren.

Instrumenteringen og produktionen er sparsom i hænderne på Wilcos Jeff Tweedy. Vi er langt fra C'Mons svimlende højder og altomfavnende lydbillede. Det gør The Invisible Way til en mere jordnær, men også småkedelig oplevelse. Det fraholder dog ikke Low i at levere nogle stemningsfulde momenter. De rumlende og lavmælte Plastic Cup og Amethyst er som drømmende lydlandskaber, hvor Sparhawks og Parkers vokaler smelter ømt sammen. Pianotraveren So Blue og Clarence White (en hyldest til den afdøde Byrds-guitarist) virker en smule for rustikke til at kunne lette fra deres musikalske platform.    


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA