x
Veto og Sekuoia: VoxHall, Aarhus

Veto og Sekuoia, VoxHall, Aarhus

Veto og Sekuoia: VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Veto er et af de navne, der har taget ep'en til sig. Sidste år udtalte de, at de ikke havde tænkt sig at udgive et nyt album lige foreløbig, men i stedet ville udsende ep'er, altså kortere udgivelser, med relativt korte mellemrum. I efteråret 2012 udgav de så ep'en "Sinus", og i januar i år kom ep'en "Point Break". På den måde får man løbende et indblik i, hvad gruppen har gang i musikalsk lige nu, frem for at vente årevis på et nyt album.

Vetos indstilling passer glimrende til mange gruppers faste skema med at tage på turné om foråret og igen om efteråret, for så kan man turnere to gange om året med nye numre på sætlisten hvert halvår. Gruppen åbnede da også på et næsten fyldt VoxHall med et af deres nye numre, "Battle". En klassisk, smågroovy midt-tempo-Veto-sang blandt de ellers mere eksperimenterende sange på de nye ep'er.

Jens Skov Thomsens pumpende bas lå usædvanligt langt fremme i lydbilledet, ligesom han stod fremme ved scenekanten, og Troels Abrahamsen var som vanligt stærkt syngende med sin udtryksfulde og let klagende vokal centralt placeret i gruppens musikalske univers. Det tog heller ikke mange taktslag, før Abrahamsen havde demonstreret en af sine koncertmæssige spidskompetencer: At rulle sin mikrofonledning rundt om sin ene arm – og senere rulle den ud igen, og siden tilbage, og så videre. Så var vi gang. Hans mikrofon er dog ikke længere ophængt i noget, der ligner en arkitektlampe, som det ellers var tilfældet i årevis.

Et andet visuelt fikspunkt til en Veto-koncert er trommeslager Mads Hasager, der angriber trommeskindene med sine stikker løftet højt – på niveau med hans hoved. Manden hamrer virkelig igennem på både de elektroniske og de "rigtige" trommer, og det var en fornøjelse at se på og lytte til. Gruppens to øvrige medlemmer, guitarist David Krogh Andersen og keyboardspiller Mark Lee, gør sig noget mindre bemærket rent fysisk på scenen, men er vigtige spillere lydmæssigt. Guitaren er ganske vist næsten fraværende på nogle sange, men er omvendt meget aktiv på andre, eksempelvis "Spears" fra "Sinus", mens de karakteristiske, smådystre og metalliske keyboardlyde – der også kommer fra Troels Abrahamsen – er her, der og alle vegne og gør betegnelsen "elektrorock" oplagt, klichéfuld eller ej.

Delvis hjemmebane

Det talstærke publikum tog godt imod bandet, der spillede på delvis hjemmebane – to medlemmer bor i Aarhus, tre i København. De nye, lidt kantede, vuggende og synkoperede – og ganske fine – numre fra ep'erne udløste dog knap så stor begejstring som ældre sange som "We Are Not Your Friends", "Spit It Out"og "Hush, Duck And Be Still".

De ofte let melankolske og meget intense sange blev fremført akkompagneret af stilfuld lyssætning, med skiftevis røde, bordeaux og blå lamper under de mere eftertænksomme sange og hvidt stroboskoplys under de mere energiske. Alt sammen med gruppens karakteristiske V-logo på bagtæppet.

Troels Abrahamsen var relativt fåmælt mellem numrene, men fik dog sagt tak nogle gange og – sammen med Jens Skov Thomsen – hilst på et par koncertgængere, der denne aften kunne fejre deres 40. koncert med Veto. Så mange koncerter har jeg ikke brug for at se med dem, men jeg forstår godt deres fortsatte tiltrækningskraft, for de spiller fremragende og leverer altid intense koncertoplevelser, og det gjorde de også denne aften.

Blandt ekstranumrene fik vi en fortolkning af Phil Collins-klassikeren "In The Air Tonight", som fungerede glimrende i Vetos udlægning. Troels Abrahamsen formidlede indlevelsesfuldt tekstens mange aggressioner, og Mads Hasager er manden, der kan knalde igennem på trommerne, ikke mindst i den karakteristiske trommerundgang hen mod slutningen. De underliggende murrende keyboards gjorde samtidig deres til, at sangen ikke blot fremstod som en karaoke-version på denne X Factor-semifinaleaften.

Gruppens gennembrudshit, "You Are A Knife", var blevet skåret ud af sætlisten, hvilket var aftenens største undladelsessynd. Måske er bandet blevet træt af sangen, men den er trods alt et af deres stærkeste numre. Alligevel var det et glimrende sæt, Veto leverede. Hos dem fungerer blandingen af rock og elektroniske elementer fortsat, her tre album og – ikke mindst – tre ep'er inde i karrieren.

Opvarmning: Sekuoia ***

Inden Veto gik på scenen, fik vi en halv times opvarmning ved elektronikamusikeren Sekuoia alias Patrick Alexander Bech-Madsen og hans medbragte trommeslager. De to leverede en gang eftertænksom, melankolsk, repetitiv elektronika med dyb bas, knitrende samples og nuanceret og levende spil på de elektroniske trommer. Både melodisk og stemningsfuldt var det, og sine steder også groovy og dansabelt.

Desværre lød det til, at Sekuoia ikke helt kunne finde ud af, om hans musik skulle være instrumental eller vokalbåren. I lange passager var den instrumental, og det fungerede fint, men det gjorde det ikke, når Sekuoia faldt ind med nogle meget spage vokaler, som ofte blot var en næsten tonløs nynnen, andre gange minimalistisk mumlesang, der ikke førte nogen vegne. Muligvis er Sekuoia inspireret af shoegaze-rockens forkærlighed for slørede vokaler, men stadig er stemmen for anonym. Her skal han arbejde med sit udtryk, men ellers er der masser af potentiale i Sekuoia.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA