x
Nina Simone: Precious & Rare Collection: The Complete 1960-61

Nina Simone
Precious & Rare Collection: The Complete 1960-61

Nina Simone: Precious & Rare Collection: The Complete 1960-61

GAFFA

Album / Le Chant du Monde
Udgivelse D. 17.03.2013
Anmeldt af
Espen Strunk

Nick Cave fortalte mig for nylig om sin forbløffelse, da han i sin tid havde bevidnet en sygdomssvækket Simones forvandling fra en "stor, fucking syg, sort kælling" backstage til noget væsentligt større og smukkere, da hun først havde klæbet tyggegummiet fast på klaveret og slået den første akkord an, den aften i London i 1999.

At selv (eller måske netop) en intellektuelt velfunderet post-punk-prædikant peger på Nina Simone er ingenlunde tilfældigt; damen, der døde i 2003, besad en vokal råstyrke og udtryksfylde, som brænder igennem såvel tid som snævre genre-distinktioner.

Det kan man blandt andet bevidne på disse 28 arkivalier fra perioden mellem debuten Little Girl Blue (hvis titelnummer siden fortolkedes fornemt af Janis Joplin) fra '58 og Simones engagement i borgerrettighedsbevægelsen fra midten af 60'erne og frem.

Vi får her tre fulde albumudgivelser og nogle b-sider, foruden en 36-siders booklet. Der er ingen decideret svage stunder, og Children Go Where I Send You, House of the Rising Sun og Forbidden Fruit rager op.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA