x
Chelsea Light Moving: Chelsea Light Moving

Chelsea Light Moving
Chelsea Light Moving

Chelsea Light Moving: Chelsea Light Moving

GAFFA

Album / Matador
Udgivelse D. 06.03.2013
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Det er ikke for ingenting, at Thurston Moore er valgt som en af de bedste guitarister gennem tiderne af Rolling Stone Magazine. Hans grænseoverskridende og udforskende spillestil med brug af feedback er i en liga for sig selv. De to foregående album fra guitartroldmanden har været temmelig dæmpede og semiakustiske. Med sit nye band Chelsea Light Moving smækker den tidligere Sonic Youth-guitarist atter stikket i, så det kan mærkes eftertrykkeligt.

Det er en befrielse at høre at Moore give los. Sleeping Where I Fall og Empires Of Time er bygget over et par simple bluesriffs, men tager i sin rundtossede spillestil lytteren ud på en temmelig kaotisk flyvetur. På de riffhuggende Alighted og Frank O'Hara Hit trykker bandet med udsøgt fornøjelse sømmet helt i bund, mens den drone-agtige og dissonante Mohawk giver et herligt afbræk på mystisk vis. Chelsea Light Moving fylder ikke skoene ud efter Sonic Youth, men mindre kan også gøre det. Især når Thurston Moore atter tryller med sit blændende spil.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA