x
Fallulah: Store Vega, København (turnéstart)

Fallulah, Store Vega, København (turnéstart)

Fallulah: Store Vega, København (turnéstart)

Anmeldt af Nynne Hein Møller | GAFFA

Fallulah var oppe imod hårde odds denne fredag aften, hvor hun stod til at give sin første smagsprøve på numrene fra sit andet album "Escapism", der udkom tidligere i år. Både X Factor-finalen og en VM-kvalifikationskamp med Danmark mod Tjekkiet truede i tv'et, men alligevel havde en god håndfuld trodset tv-tilbuddene og troppet op i Store Vega.

Her dukkede P3-darlingen op foran en stor mørk måne, der dekorerede bagvæggen med åbningsnummeret fra det nyeste album, "Deserted Homes" i en mørk og mystisk udgave. Sangen var en af de mange, man fik fra det nyligt udgivne album "Escapism". Et album med numre, der forholdsvist befinder sig i et lavere og mere eftertænksomt tempo end det, man kender fra den energiske debut "The Black Cat Neighbourhood".

Lidt for lavt tempo

Et lavt tempo er desværre ikke det, som den søde, karismatiske og energiske Fallulah befinder sig bedst i, når hun spiller live på scenen. Tværtimod slår hun bedst igennem, når hun svinger med håret og får publikum til at klappe med på smittende hits som "I Lay My Head" og "Bridges", som vi da også fik i koncertens første halvdel.

Men det var numrene fra nyeste album, som stod i centrum denne aften, hvor hovedparten af "Escapism" blev leveret live for første gang – til stor glæde for Fallulah, som absolut ikke lagde skjul på glæden over at spille de nye numre for publikum i Store Vega. Men trods den smittende entusiasme fra hovedpersonen var det bare som om, at energien aldrig fik lov til at fylde Store Vega helt ud. Når øverste etage i salen er lukket, og publikum for det meste bare står og vugger lidt frem og tilbage, kan man ikke lade være med at tænke, at et mindre koncertsted – bare tag Lille Vega – måske havde fungeret bedre i forhold til at indkapsle den umiskendelige energi og det dejlige drive, som Fallulah uden tvivl har.

Energien kommer 100 procent til udtryk i de velkendte radiohits, som publikum kan synge med på, samt højdepunkter fra "Escapism" som "Your Skin", (som bliver introduceret med ordene "jeg havde lyst til at skrive en sang, man kunne danse til") og "Hurricane", som er en genfortolkning af et nummer fra det franske band The Race.

Men det aktuelle album har nu engang en noget afdæmpet stil, der trods Fallulahs dejlige vokal og fine sans for at skrive popsange bare ikke rigtigt når ud til publikum. Sammenlagt betyder det, at hovedpersonen kommer til at fremstå som en lidt sød og harmløs pige, på linje med det publikum som vugger frem og tilbage med veninderne.

Kan skrive en god popskæring

Det er ikke meget, vi hører til skæringer fra det første album "The Black Cat Neighbourhood", og det er faktisk ærgerligt, da det album byder på en noget mere energisk lyd end det aktuelle "Escapism", som garanteret havde givet bonuspoint live. Men den dygtige sangerinde får dog skovlen under publikum med det fine – og afdæmpede – nummer "Give Us A Little Love" samt den nylige genfortolkning af 90'er-klassikeren "Wicked Game" af Chris Isak, der for alvor får publikum til at nynne med, mens armene svinges fra side til side.

Der er absolut ingen tvivl om, at Fallulah kan skrive en god popskæring. Hun kan absolut også levere den live med den fine kombination af energi, karisma og smittende livsglæde. Desværre er de mere neddæmpede numre fra hendes nyeste repertoire mindre egnede til at sætte publikum i gang sådan en fredag aften med højt til loftet i Store Vega. Og det er faktisk lidt ærgerligt, da hun ved gud er en af de fineste popsangerinder, vores land kan byde på lige nu.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA