x
Kashmir: Falconer Salen, København

Kashmir, Falconer Salen, København

Kashmir: Falconer Salen, København

Anmeldt af Christian Erin-Madsen | GAFFA

Kasper Eistrup blev i dagene op til koncerten spurgt, om han og Kashmir var blevet gamle. For de havde jo annonceret en række gammelmandskoncerter i Falconer Salen. Den slags, hvor man sidder ned.

Salen modtog kommentaren, som det typisk sker: Med høflige grin. Men der var noget om snakken, og måske det slet ikke var så skidt endda? Karakteren af Kashmirs følsomme, mestendels melankolske univers, lægger i høj grad op til eftertænksomhed. Og den oplevelse borer sig bare anderledes dybt ind, når man sidder ned. At folk så stod op under næsten hele sidste halvdel af koncerten for at danse med, er en helt anden sag.

Otte fra Zitilites
Ikke underligt valgte bandet at servere otte sange fra det helt nye, fortrinlige "E.A.R."-album. Mere overraskende var det, at de også spillede hele otte numre fra deres 2003-udgivelse "Zitilites". Og at de ikke rørte et eneste nummer fra deres 90'er-udgivelser. Hverken deres landskendte "The Good Life" eller forgængerne "Travelogue" og "Cruzential", der er blevet kærkomne tilløbsstykker for fans.

Baggrunden for at undgå "The Good Life" kunne meget vel være, at Kashmir sidste år nærmest turnerede med albummet opført kronologisk fra ende til anden, så fair nok. Selv om "Zitilites" er et fantastisk album, var det dog svært ikke straks at undfange en indre ønskeliste på "Lampshade" og "Graceland" eller den ældre "Rose" under disse lettere intime rammer. De skreg nærmest på at blive opført for dette publikum. Eller hvad med en overraskelse a la "Undisturbed" fra "Home Dead"-ep'en?

Seraphina fangede
De nye Kashmir-numre skal have tid til at bore sig ind, sådan har det været med Kashmir siden "Zitilites" og det kunne ikke overraskende mærkes i salen, hvor kun singlen "Seraphina" høstede behørig applaus. Resten af de nye blev behersket modtaget. Gode eksempler var "Blood Beech" og "Piece Of The Sun", der indledte koncerten, men salen blev først vækket ved genkendeligheden, fra tredje nummer: "Ruby Over Diamonds".  

Selve opsætningen var klassisk Kashmir, med Mads Tunebjerg på bas og keyboard og Henrik Lindstrand som altmulig-mand. Men til trods for rungende kapitler – nok til dels forårsaget af salen, der var tom på balkonrækkerne – var lyden sprød og varm med en lækker tung rytmesektion til at give modvægt til det sfæriske. 

De gode gamle dage
Koncerten var i bedste gammelmandsstil opdelt i to halvdele. Første blev afrundet med fantastiske "The Aftermath", der ved andet omkvæd fik de første op af sæderne, hvilket hev resten med. Et nummer fremført slæbende behersket, men med en lækker dyb bund fra Asger Techau på trommer, der sendte minderne direkte tilbage til den Roskilde-koncert, der tjente som afslutning på "Rocket Brothers"-filmen. Også "Still Boy" skal fremhæves fra denne koncerthalvdel. Nummeret blev smukt fremført på akustisk guitar af Kasper Eistrup akkompagneret af Henrik Lindstrand på flygel. Formidabelt.

I anden halvdel var "Rocket Brothers", "Seraphina" og "Mouthful of Wasps" lækre oplevelser. Men efter at have oplevet Kashmir talrige gange, såvel til inden- som udendørskoncerter, stod aftenens oplevelse lidt og manglede den sidste rock-affyringsraket. Ikke mindst når nu folk var stående. Det kunne være numre fra det gamle katalog. Måske en overraskelse eller to. Måske en række ekstranumre, der afleverer os ekstatiske. I den sammenhæng er "Small Poem Of Old Friend", "Big Fresh" og "The Cynic" bare ikke tunede til at løfte opgaven. Særligt ikke når salen samtidig danser gammelmands-anerne ud af rummet.

Det skal ikke pille ved en god oplevelse. Det blev bare uden det afgørende Kashmir-kick, som de har leveret så mange gange tidligere. I de gode gamle dage.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA