x
Depeche Mode: Delta Machine

Depeche Mode
Delta Machine

Depeche Mode: Delta Machine

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 25.03.2013
Anmeldt af
Ras Bolding

Depeche Mode havde inden udgivelsen af Delta Machine, gruppens trettende studiealbum, gjort en del ud af at understrege, at de denne gang havde ønsket at lave et album med moderne lyd, hvad det så helt præcist vil sige. Uden at gå for meget i dybden med nærmere definition heraf, vil jeg dog hævde, at jeg har på fornemmelsen, hvad Depeche Mode mener, for man skal ikke lytte mere end en enkelt gang til albummet for at høre, at den engelske trio i lige så høj grad trækker på referencer fra forskellige former for nutidig electronica som fra eget bagkatalog.

Helt overordnet set kan man sige, at sangskrivningen og tekstuniverset er meget, som det plejer at være, eller i hvert fald har været på de seneste Depeche Mode-album, mens indpakningen, lyddesignet og produktionen byder på nyt. Og det er egentlig ikke nogen helt dum strategi, for på den ene side bevarer gruppen noget af sin gamle og velkendte identitet, og på den anden prøver man samtidig at finde nye indgangsvinkler.

Jeg synes, det er prisværdigt, at Depeche Mode eksperimenterer med sit lydbillede, og det er måske, i mine ører, det, der fungerer bedst ved Delta Machine. For det hører nok samtidig med til historien, at selvom det her bestemt er godt, så er der, som på forrige udspil, lidt oplagt mangel på de virkelig stærke melodier – noget, der ellers har været et af gruppens bedste kort. På tekstsiden synes jeg heller ikke, man er helt oppe at ringe. Ikke desto mindre præsterer Depeche Mode et album, der som helhed er mere end hæderligt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA