x
The Specials: The Commodore Ballroom, Vancouver

The Specials, The Commodore Ballroom, Vancouver

The Specials: The Commodore Ballroom, Vancouver

Anmeldt af Rune-Leander Mikkelsen | GAFFA

De britiske ska-pionerer, The Specials, genopstod med hovedparten af den orginale besætning i forbindelse med bandets 30 års jubilæum i 2009. Sidste år spillede The Specials i Hyde Park, London med Blur og New Order som led i afslutningen på OL. Tidligere i år annoncerede frontmand Terry Hall, at bandet ville tage på endnu en tour i 2013. Fredag aften stod det otte mand store band på scenen i The Commodore Ballroom, Vancouver til den første af to udsolgte    koncerter.

Fra første fløjt var det tydeligt, at det var bandets to første udgivelser, fra henholdsvis 1979 og 1980, der skulle lægges vægt på denne aften. I denne periode, der kan betegnes som The Specials' storhedstid mellem 1979 og 1981, producerede bandet hele syv top 10-singler i England.

Bandet lægger ud med "Do the Dog" fra debutalbummet "The Specials" (1979). Et album, der blev udgivet på Jerry Dammers 2Tone Label med Elvis Costello som producer. Påklædningen er den samme, som kendetegnede den 2-tone punkbevægelse, som bandet var en del af for 30 år siden – bowlerhat, seler og jakkesæt.

Bandet fortsætter med numre fra samme album – Maytals-coveret "(Drawing of A) New Era", Prince Buster-coveret "Gangsters" og "(Drawing of A) New Era" leveres uden pause. Den trestemmige vokal mellem Terry Hall, Lynval Golding og Roddy Radiation lyder, som den skal. Netop i live lyden kan det konkluderes, at The Specials har vundet med årene. Vokalen står superklar og, guitarost Radiations surferinspirerede guitarlicks drukner ikke de underliggende reggae- rytmer, som ofte er tilfældet fra de liveoptagelser, jeg har hørt fra de tidligere 1980'ere.

Twix til folket

Terry Hall står som en aldrende Liam Gallagher midt på scenen og flytter sig ikke fra mikrofonstativet. Alt kommunikation til publikum kommer fra Lynval Golding. Efter en lille halv time springer bandet frem til album nummer to, "More Specials" (1980). Et album, som var noget mere politisk end forgængeren – men også et album, der åbnede døren for bandet i USA, og som tyve år senere skulle stå som den største inspirationskilde til No Doubts debut "No Doubt" (1992).

Bandet spiller "Rat Race", et nummer, der dengang toppede som #89 på den amerikanske Billboard-hitliste. Terry Hall vågner op til dåd og begynder at dele Twix ud til publikum, og herfra vil han lige pludselig ikke holde kæft. Lynval rapper sig igennem "It's Up to You". Tempoet trækkes herpå helt ned til noget, der minder om traditionel reggae under "Black Expression".

Solid underholdning

Som aftenen skrider frem, er det utroligt, hvordan engelske arbejderklasseproblematikker fra sidst i 1970'erne kan gøres relevante og nærværende, som The Specials formår at gøre det denne aften. Siden 1977 har der været 26 medlemmer ind og ud af gruppen. I aften er de repræsenteret med et otte mand stort band, blandt andet danske Nikolaj Torp på keyboard. Lyden er fantastisk, og de aldrende gentlemen fra Coventry synes utrættelige på scenen.

Lynval dedikerer sangen "Hey Little Rich Girl" til bandets personlige ven, Amy Winehouse, "Concrete Jungle" får godt med spaghetti western-trompet, og Terry Hall flytter sig en smule fra mikrofonstativet, så vi kan se hans skinnende blå lædersko.

Alt i alt en solid og underholdende aften med et band, de fleste nok havde afskrevet for 15 år siden. Næste spørgsmål må være, om man kunne forestille sig en ny udgivelse fra The Specials, en udgivelse med orginalt materiale. Det ville være spændende at høre, hvad bandet ville komme op med 30 år efter deres storhedstid.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA