x
Peter Brotzmann & Paal Nilssen-Love: Jazzhouse, København

Peter Brotzmann & Paal Nilssen-Love, Jazzhouse, København

Peter Brotzmann & Paal Nilssen-Love: Jazzhouse, København

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Det var to ligesindede, der satte hinanden stævne på Jazzhouse. 72-årige Peter Brotzmann er med udgangspunkt i tyske Wuppertal gennem sin lange karriere blevet en af improvisationsmusikkens superstjerner. Og i den næsten halvt så gamle norske trommeslager, Paal Nilssen-Love, har han fundet en ligeværdig kombattant. For det har alle dage krævet sin mand at stå over for den tyske blæsebælg medf den tilsyneladende uendelige kraftreserver.

Og selv om tornadoen synes løjet af en kende, og i lyriske passager på specielt klarinetten endda finde ind til noget inderligt og meget smukt, så er det når udladningerne får gnisterne til at springe og intensiteten bliver mere og merte fortættet, at musikken for alvor opnår en nærmest tribalistisk trancestemning. For mens den norske musiker flittigt tager referencer fra gamelan og får sit trommesæt til aggere en virvelvind af pauker, tager Brotzmann fra i forsirede orientalske forløb.

Koncerten formede sig som et langt sæt uden ekstranumre, det sidste mest fordi publikum efter musikernes mening ikke gave skyggen af energi tilbage og derfor lå det simpelthen ikke i luften at gå ind en gang til. Underligt, for det blev en koncert af de mere mindeværdige. Og for undertegnede, der sidst så Peter Brötzmann for godt halvanden år siden i forbindelse med Long Story Short, hans marathon af et projekt på den årlige festival for improvisationsmusik, som hvert år finder sted i provinsbyen Wels i Østrig, var det en helt ny oplevelse at se ham på Jazzhouse. Hvor han i Wels i vant stil havde aggeret altfortærende kannibal specielt på den store barytonsaxofon - på hvilken han tidligere ville skabe et tilsyneladende ubrydeligt panser af droner og tonale udsagn, der fløj hid og did i en grad, så medspillere for alvor skulle være på tæerne for at have en chance - var han på denne aften aldeles lydhør, ja, gæstfri og hyggeligt vænnesæl og lukkede op for overraskende enkelte og ætsende smukke passager. Men det var altså også tydeligt, at han i den norske trommeslager havde fundet en musikalsk slægtning, der dels kunne reagere knivskarpt på sin partner, og som også selv smed om sig med referencer og nye muligheder i et fælles udsalg af improviseret inspiration.

Så selv om selve formen med to musikere, der skiftes til at eksplodere, er lidt forslidt, så skabte de to en egen tonal samtale, hvor det fælles udtryk stod meget stærkt. Og hvor rigtigt mange ville lukke øjnene og henført lade sig betage af den totale musik fra scenen.

Så det blev et mageløst møde. Intenst og enestående. Mestre i aktion.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA