x
Josh Ritter: The Beast In Its Tracks

Josh Ritter
The Beast In Its Tracks

Josh Ritter: The Beast In Its Tracks

GAFFA

Album / Yep Roc
Udgivelse D. 06.03.2013
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Det er vel ikke uden grund, at Josh Ritter har valgt at kalde sit syvende album for The Beast In Its Tracks. Den amerikanske singer/songwriter har været igennem en deprimerende skilsmisse fra sangskriverkollegaen Dawn Landes. Titlen er velvalgt og med direkte adresse til rockhistoriens mest kendte skilmissealbum, Bob Dylans nervepirrende mesterværk Blood On The Tracks. Helt så blodtørstig og hævngerrig er Josh Ritter langtfra. Han har det ganske enkelt ikke i sig. Det gør albummet til en småkedelig affære med alt for få blodspor til at godte sig på.

"Last night I saw someone with your eyes/Someone with your smile", lyder det klagende fra Ritter på den akustiske introsang Third Arm. Allerede her skinner sentimentaliteten igennem, og skyggen fra ekskonen jager ham som et genfærd gennem det meste af albummet. Det er temmelig ligegyldigt at lytte til, når der hverken er sarkasme eller et par krasbørstige udbrud til stede. Alt for få gange maner den ellers så fantastiske sangskriver sig op og får sangene til at træde musikalsk i karakter. Derfor ender The Beast In Its Tracks som et terapeutisk udspil for ham selv.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA