x

Alle Svarene
Alle Svarene

Alle Svarene: Alle Svarene

GAFFA

Demo-cd / https://www.facebook.com/allesvarene
Udgivelse D. 03.05.2013
Anmeldt af
Hansen

David har før været rost her på siden under navnet Home Surgery. Det er stadigvæk et elektronica-soloprojekt, men fokus og formål har rykket sig en del med dette koncept-album. Lydsiden er langt mere abstrakt, men der er stadig af glimt af de gode melodier, der prægede den tidligere plade. Til gengæld er det båret frem af stemmer, klippet ud af interviews omkring seks temaer (kærlighed, kunst, natur osv). De mange løsrevne udtalelser fra mennesker i alle aldre glider ind og ud af mixet og giver musikken en helt anden funktion.

Nu kæder den sammen en blanding af dybe, banale, fjollede og alvorlige tanker, og det kan den: Den stjæler ikke fokus, og den giver et rum til stemmerne, der får lov til at stå alene. Kun sjældent er der en egentlig sammenhæng imellem musik og stemmer, og det er på samme tid pladens styrke og dens svaghed. Det er en meget anderledes og dejlig lytteoplevelse, men på en eller anden måde kalder den ikke på genlyt. Jeg kunne godt tænke mig et remix-album, uden stemmer og et udbygget lydspor.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA