x
Folkeklubben: SCC, Spot Festival 2013

Folkeklubben, SCC, Spot Festival 2013

Folkeklubben: SCC, Spot Festival 2013

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

Kvali- og popularitet følges som bekendt langtfra altid ad, men den er sgu god nok: De charmerende og begavede debutanter i den dansksprogede trio Folkeklubben er faktisk blevet ganske hypede - som det hedder - i forbindelse med udgivelsen af det fine debutalbum "Nye Tider", som udkom i sidste måned. Fremmødet er da også både pænt og entusiastisk inden D'herrers tre kvarters tjans i Scandinavian Congress Center fredag aften - og den eksilerede århusianer Kjartan Arngrim og makkerne synes klar til at løfte opgaven, mens de gør parat på scenen.

Konferencieren lægger ud med en entusiastisk introduktion om, hvordan trioens koncert i Pumpehuset for nylig måtte flyttes til stedets store sal grundet den overraskende store interesse, og så lægger Arngrim selv for: "Vi føler os blandt venner i Århus... solen skinner, branchen er samlet... kort sagt: Det er nye tider!". Herefter følger så - i sagens natur - udpluk fra debutalbummet af samme navn, hvoraf flere sange allerede kan kaldes publikumsfavoritter.

"I vores storhedsvanvid her i vores lille trio blev vi enige om at skrive en ny fædrelandssang", indleder Arngrim "Byens Kro" - efter først at have introduceret os for altmuligmanden Rasmus Jusjong bag de elektroniske trommer og andet isenkram. Og "blæksprutten fra Vanløse", som han vittigt kaldes, er ganske rigtigt en central kapacitet i det (ganske) lille band - og dertil en både sympatisk og karismatisk udseende scenepersonlighed.

På Arngrims anden side erstatter Rasmus Dall efter de første par sange den elektriske guitar med en akustisk, inden den velformulerede frontfigur præsenterer højdepunktet "For pengene" med ordene: "Nu skal vi til en alvorlig sag... en kampsang, eller måske snarere en opsang, blottet for politiske paroler og rettet mod vores egen eksistentielle dovenskab".

Nu er det som om, bandet for alvor finder fokus; badet i det lilla lys deler Arngrim mikrofonen med Dall, og da sangen - med det genkommende spørgsmål "Er du i det for pengene? / er du en af drengene?" - er bragt hjem, konkluderer forsangeren til publikum: "I er for alvor nogle af drengene, lad os slå det fast".

Begavet og poetisk

Bundniveauet er højt, selvom ikke alle sange matcher albummets fire-fem deciderede højdepunkter - og selvom trioen har en udfordring i bevægelsen væk fra den herligt anakronistiske bodegastemning (bodega på Christianshavn i første halvdel af halvfjerdserne, forstås) og ud på de større scener. At der rent faktisk er et rocket potentiale til stede demonstreres dog i enkelte passager, blandt andet i "Tænker Tit", aftenens næstsidste nummer. 

Da har vi allerede fået "Drømmene vågner" og "Dora Maar", som Arngrim præsenterer som "en omskrivning af min afgangsopgave fra Århus Dag- og Aftenseminarium, om fransk erkendelseteori og forelskelse. Den dumpede... nu må I vurdere, om vi består...". Og jo, det gør Folkeklubben helt bestemt denne fredag aften. Hvor de måske ikke overgår eller føjer væsentligt nyt til det sjældent gode debutalbum - men hvor det til gengæld taler til gruppens fordel, at attituder og stiløvelse aldrig træder i forgrunden for selve materialet.

Sangene taler, og de har noget både begavet og poetisk at sige. Begavet uden at være studentikost, som når førnævnte "Tænker tit" introduceres som "en sang om at reflektere sin røv i laser i stedet for at lytte til sit hjerte" eller Folkeklubben lukker seancen med den simpelt gode signatursang "Fedterøv", hvor hverken højrefløjen, den selvretfærdige akademiker eller sangeren selv går ram forbi.

Med et orkester så befriende blottet for klichéer som Folkeklubben er det næsten synd at slutte en anmeldelse af deres koncert med netop sådan en. Men ikke desto mindre: Folkeklubben er et særdeles sympatisk ensemble med noget til både hjerne og hjerte. Og selvom netop dét sådan set er, hvad begavet populærmusik handler om, så er det bestemt ikke nogen selvfølge.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA