x
One Direction: Jyske Bank Boxen, Herning

One Direction, Jyske Bank Boxen, Herning

One Direction: Jyske Bank Boxen, Herning

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Grundet restriktioner fra One Directions management har GAFFA desværre ingen billeder fra koncerten, og vi bringer derfor et arkivfoto.

Knap har tidens ene helt store teenagepigeidol, Justin Bieber, forladt landet, før hans eneste seriøse konkurrenter, den irsk-engelske boyband One Direction, vælter ind over grænsen. Til deres første besøg i Danmark, nærmere betegnet Jyske Bank Boxen i Herning og Forum i København. Begge koncerter blev udsolgt på få timer. One Direction er simpelthen tidens største boyband, og sådan har det været, siden de single- og albumdebuterede i 2011, året efter at de var blevet nummer tre i det engelske X Factor.

Publikum i Boxen var lidet overraskende 95 procent teenagepiger og fire procent forældre eller andre voksne pårørende. Pigerne var kommet for at høre, se og ikke mindst tiljuble de fem ungersvende, der ligner og lyder som alle svigermødres våde drøm. Nogle af dem har ganske vist et par halvstore tatoveringer, men det er der jo så mange, der har. De bider ikke, det er tydeligt. Meget betegnende bestod opvarmningsmusikken på anlægget inden koncerten af blandt andet Cee-Lo Greens "Fuck You" – vel at mærke i den pæne version, hvor han synger "Forget You". Der var ingen, der skulle føle sig stødt af noget.

Skrig, hyl og fællessang

Problemet med at anmelde teenageidoler af One Directions dimensioner er, at publikum hele tiden skriger så højt, at det er svært at vurdere de musikalske præstationer. Sådan var det også i Boxen, hvor hvert eneste nye tiltag på scenen blev modsvaret af ekstatiske pigehvin. Det begyndte lang tid før, bandet gik på scenen, og kulminerede, da de indtog scenen og lagde ud med "Up All Night". I øvrigt en ret morsom titel, al den stund at koncerten begyndte temmelig tidligt, klokken 20.30, og sluttede knap to timer efter, så fansene kunne komme tidligt hjem og op og i skole dagen efter.

Hver gang et nyt af de fem medlemmer begyndte at synge solo, skreg pigerne, hver gang de ændrede bevægelsesretning, skreg de, og hver gang der kom et nyt filmklip på storskærmen, skreg de. Og hvis ikke de skreg, sang de med af fulde hals, så kraftigt, at de næsten overdøvede de fem på scenen. Men de sang da vist meget godt, d'herrer Niall Horan, Zayn Malik, Liam Payne, Harry Styles og Louis Tomlinson, både solo og i kor, uden dog ligefrem at give gåsehud.

Til gengæld kan – eller vil – de tilsyneladende ikke danse. De forsøger ikke engang, modsat stort set alle andre boybands, og det kan man så betragte som enten et frisk pust eller en mangelvare. Men når dansen mangler, må der kompenseres på anden vis i sceneshowet, og det var egentlig ikke voldsomt hos One Direction, der i øvrigt var ganske ordinært klædt i hvide og sorte T-shirts, læderjakker og sorte jeans.

Bevares, der var en enorm storskærm, som viste skiftevis farvestrålende animationer og billeder af bandet i aktion på scenen, men så vildt var det heller ikke, hvis man sammenligner med andre navne på One Directions popularitetsniveau. Eksempelvis Lady Gaga eller Jay-Z & Kanye West, der i øvrigt begge også har besøgt Boxen. Derudover var der en løbegang over scenen i cirka fem meters højde, som bandet hyppigt benyttede sig af. Mod slutningen af koncerten kom der også lidt ild op af gulvet, og den slags tager altid kegler – hvis det altså er planlagt.

Svingende langside

Selve bandet, altså musikerne bag One Direction, var gemt af vejen ude i siden af scenen, i to niveauer. Der var tale om en guitarist, en bassist, en keyboardspiller og en trommeslager, og de leverede varen hæderligt uden ligefrem at imponere. Det lød dog, som om langt de meste af musikken blev spillet live uden nævneværdig brug af backtracks, som man ellers ofte oplever ved koncerter med store popnavne. Befriende.

Musikken både swingede og svingede pænt, for publikums voldsomme jubel og stampen fik sæderne på langsiderne til at gynge ganske let frem og tilbage i takt til musikken. Det føltes som at være i rutsjebane eller i en biograf med indbyggede specialeffekter og var faktisk noget af det fedeste ved koncerten.

Sætlisten bestod af en stor del af sangene fra gruppens to storsælgende album, "Up All Night" og "Take Me Home" samt deres aktuelle mashup-coverversion af Blondies "One Way Or Another" og The Undertones' "Teenage Kicks" fra henholdsvis 1979 og 1978 og nok et cover, af Wheatus' år 2000-klassiker "Teenage Dirtbag" –i en temmelig langsom version. Disse tre sange var tankevækkende klart koncertens mest rockede elementer, men ellers stod den på blød pop og en nogenlunde ligelig fordeling af up-tempo-sange og ballader.

Fængende sange – på godt og ondt

Der er i sagens natur ikke den mindste kant i musikken, og teksterne er hjerte-smerte-banaliteter og -klichéer, men man kan ikke tage fra gruppen og deres mange sangskrivere, at de har masser af iørefaldende sange i ærmet – sange, som kan være svære at få ud af hovedet igen, hvis de først er kommet derind. Om man vil det eller ej.

Midtvejs i koncerten blev kvintetten hejst ud over publikum, inden de landede på et podium midt i lokalet. Her fremførte de et par sange og kom ekstra tæt på de begejstrede fans, ligesom de også havde en session, hvor de svarede på spørgsmål fra Twitter. Sidstnævnte var dog en noget kedsommelig affære, og det var i øvrigt svært at høre drengenes svar på grund af de mange hyl i salen. Tidligere havde jeg dog opfanget, at de tre ting, One Direction elskede mest ved Danmark var 1) wienerbrød 2) Lego og 3) surprise, surprise: Deres danske fans, som bandet huskede at takke flittigt koncerten igennem.

Efter knap to timer sagde One Direction tak for i aften i en regn af konfetti og balloner og gennembrudshittet "What Makes You Beautiful". Der er ingen tvivl om, at deres mange fans fik, hvad de kom efter. Denne anmelder er en anelse mere skeptisk over for det sukkersøde helhedsindtryk og det lidt spartanske sceneshow, men jeg hører heller ikke til den primære målgruppe. One Direction kan samle teenagere om en så fredelig og livsbekræftende aktivitet som fællessang, og de har skabt masser af arbejdspladser i en krisetid. Den slags skal man ikke kimse ad. Hardcore-fans kan roligt lægge et par stjerner til undertegnedes vurdering.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA