x
When Saints Go Machine: Infinity Pool

When Saints Go Machine
Infinity Pool

When Saints Go Machine: Infinity Pool

GAFFA

Album / EMI Music
Udgivelse D. 20.05.2013
Anmeldt af
Christian Erin-Madsen

Det første nummer på Infinity Pool, Love And Respect (feat Killer Mike), åbner døren for en ny retning for When Saints Go Machine. Det bygger på et råt, repetitivt beat med en dyb raptekst til at supplere Nikolaj Manuel Vonsilds lyse vokal. Som om house-sideprojektet Kenton Slash Demon har fået en idé, der var for god til at lade passere. Og det lykkes inspirerende godt.

Der er rå og mørkere elementer spredt ud over pladen, men generelt vender resten af albummet fokus mod den mere dybfølte og eksperimenterende, svævende tilgang, som de søsatte med Konkylie. En stil, der leder tankerne i retning af Antony Hegarty (Antony and the Johnsons) tilsat et elektronisk kreativt præg som James Blake.

Hvor skønheden ved Konkylie netop var, at det legesyge var forankret i en enkelhed, en repetitiv elektronisk hookline – tag Church And Law eller Chestnut – skal man på Infinity Pool mere på opdagelse i lagene. På Iodines upbeat stil lykkes kvartetten blændende, mens de bryder til mere kunstnerisk eksperimenterende skabeloner på eksempelvis Yard Heads, Degeneration og Webs, der er sværere at forankre.

Overordnet er albummet endnu en fornøjelig tur på opdagelse i lag af spændende lydlandskaber og detaljer, Mannequin og Order bør fremhæves, og med en mørk, velovervejet tekstuel tilgang, som "Love is a monster – Teach me how to rob and steal" (Love And Respect).

Samlet er det, som om de tidligt har villet fostre en enkel tilgang, men snarere er endt med utallige nye uspecificerede veje, der skulle samles til et album. I den forstand er titlen Infinity Pool meget rammende. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA