x
Mikal Cronin : Pop Revo, VoxHall, Aarhus

Mikal Cronin , Pop Revo, VoxHall, Aarhus

Mikal Cronin : Pop Revo, VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Lisa Amtoft Jensen | GAFFA

Den 27-årige amerikanske garagerocker Mikal Cronin besøgte torsdag aften Pop Revo-festivalen i Aarhus, hvor publikum tog godt imod sangene fra hans to soloalbum.

Efter at have spillet i bands som Moonhearts, Okie Dokie, Epilsons og Party Fowl udsendte Cronin i 2011 sit selvbetitlede debutalbum, og nu er han aktuel med sit andet soloalbum, "MCII", der blandt andet indeholder singlen "Shout It Out". Umiddelbart kunne man opfatte Cronin som en garagerocker med langt hår og en fuzz-pedal, men han er samtidig også en talentfuld sangskriver, der optimalt kan skære popsange med solide og catchy melodier.

Stærke kontraster i musikken
Til koncerten på VoxHall var den smadrede lyd stærkt repræsenteret i Mikal Cronins personlige surf-punk. Det foregik ofte med tre elektriske guitarer med masser af effekter over en insisterende rytmebund. Det hele var lidt mere rock 'n' roll og højenergisk, end hvis man lytter til de to plader, der består af en række iørefaldende sange med en snert af garagerock. Liveoplevelsen blev suppleret af Cronins hoppen rundt på scenen, og hans intensive og ekstatiske guitarsoloer, hvor ansigtet forsvandt i det lange hår. Han var en naturlig performer, og mærkeligt nok var han utrolig meget tilstedeværende på trods af, at han lukkede øjnene det meste af tiden.

Som en stærk kontrast til den høje lydstyrke og det høje energiniveau fra hele femmandsbandet opstod nærmest akustiske sekvenser, hvor det kun var Mikal Cronin og hans guitar. Det var fine intime stykker, hvor man kunne opleve sangenes styrke – uden al støjen – sammen med styrken i Cronins stemme. Han kunne sagtens have hentet inspiration i 1960'ernes pop hos navne som The Beatles og The Beach Boys, og resultatet var velkomponerede sange, hvor tekst, harmonier, dynamik og opbygning gik op i en højere enhed.

Bedre live end på studieindspilningen
I den punkrockede liveudgave af Mikal Cronin blev harmonierne enten forvrænget eller forstærket af en lydmur af guitarer, og den høje lydstyrke fra hele bandet gjorde, at det indimellem var svært at få fat i, hvad han sang. Men generelt var selve liveoplevelsen bedre end en gennemlytning af pladerne. Dynamikforskellen mellem de intime stykker og de øredøvende støj-sekvenser var overvældende, og det høje energiniveau på scenen smittede utrolig meget af på publikum, der viste, at musikken også kunne være dansevenlig.

Mikal Cronins musik var garagerock med surf-rytmer og støjende guitarer, men den kunne også sagtens barberes ned til det enklere udtryk, da Cronin lader til at vide, hvordan man skaber essentielle popsange, og hvordan man får sit publikum med til en punkrockfest.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA