x
Mads Beldring: Vesterbro Festival, PH Caféen

Mads Beldring, Vesterbro Festival, PH Caféen

Mads Beldring: Vesterbro Festival, PH Caféen

Anmeldt af Sara Elisabeth Nedergaard | GAFFA

Arkivfoto

Vesterbro Festival havde over 40 bands på plakaten lørdag. Et af de acts var Mads Beldring – en singer/songwriter, der har begivet sig ud i den fine danske sangkunst, som vi kender den fra spillemænd som Niels Hausgaard, Allan Olsen og C.V. Jørgensen. Modigt, og også lidt farligt, kunne man mene.

Spillemand med hat på sned

Mads Beldring er en rigtig dygtig guitarspiller, en fin sanger og en habil lyriker. Og så er han rigtig, rigtig glad for Niels Hausgaard. Iført hvid skjorte, sort blazer og sort hat giver Beldring en lille, fin midnatskoncert på PH Cafeen på Halmtorvet i København. Lyrikken er i centrum, og det skal den også være, når man begår sig i den genre, Beldring har fundet sig til rette i.

Beldring har været vidt omkring i sin musikalske karriere – han er uddannet trommeslager fra konservatoriet og har været en del af så forskellige grupper som De Glade Sømænd, Virgo, Källing og De Glade Sømænd. Og nu står han så på egne ben, med pladen "Hør Nu Her" fra sidste år. En plade, der emmer af en forkærlighed for førnævnte spillemænd og 70'ernes protestsange.

Beldrings søster Karen fungerer som korpige, hvilket hun gør ret godt. Når søskendeparret harmonerer, rammer de noget magisk. Til tider bliver Karens stemme dog mere et irritationsmoment end en force i sangene, når hun kører lange, lidt skingre toner ud som blåhvalers klagesang. Mindre af det, flere harmonier.

Der er gange, hvor Mads Beldring fungerer rigtig godt, og gange, hvor han ikke gør. En sang som "Op I Det Blå" er sød, men bliver også lidt klichéfyldt. Dog med undtagelser – sætningen "Det sortner som størknet blod, når du er ude af syne" giver gåsehud. Men i lige den her genre handler det om at finde balancen mellem klichéerne og det gåsehudsfremkaldende – og der er Mads Beldring ikke helt endnu.

Dankort-jamming

Man kan godt mærke på caféens stemning, at klokken er ved at snige sig op på midnat – jeg gisner, at omtrent halvdelen af de besøgende er kommet for at se koncert, den anden del for at drikke øl. På grund af manglende siddepladser i det tætpakkede lokale ender jeg i baren, med fin udsigt til Beldrings set-up.

Og her er der tryk på snørklede bestillinger, promilleramte folk med god volumen på stemmebåndet og en virkelig enerverende dankortmaskine, der prøver at jamme med Beldrings guitar i samtlige af de 30 minutter, der er sat af til koncerten. Måske de siddende gæster bagerst i lokalet har haft en anden oplevelse. Det håber jeg.

Det er fint at have Niels Hausgaard som en åbenlys reference, men det bliver også lidt søgt til tider. Lidt mere originalitet, og så lidt mere balance mellem de åbenlyse valg, Mads Beldring træffer som moderne spillemand. Han lander på tre stjerner lørdag aften – tre meget venlige stjerner, der nok skal formere sig i fremtiden.





Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA