x
Ponyblod: Ponyblod

Ponyblod
Ponyblod

Ponyblod: Ponyblod

GAFFA

Album / Target Distribution
Udgivelse D. 10.06.2013
Anmeldt af
Maria Therese Seefeldt Stæhr

Dank hiphop har fået en ny dreng i klassen. Eller det vil sige, faktisk er de to, og de er ikke spor nye. Khal Allan og Tue Track har sammen dannet Ponyblod, og de er et tiltrængt rusk i den danske rapscene. Med cool cuts og flydende flow byder de ind med et kreativt univers, der leger med ordene, uden at det bliver plat, og holder fast i "de gode gamle dyder" med mix og musikalske krumspring. I en 2013-version, forstås.

Det er en temmelig laidback attitude de har, men tonen er alligevel skarp og detaljerne er mange - både i ord og musik. Det flyder med referencer og syrlige kommentarer til stort og småt, og som lytter skal man være på dupperne for at få det hele med. Ponyblod handler nemlig ikke om at være noget særligt, men om at levere noget særligt (gid flere ville udgive musik efter det koncept). De klæder hinanden, og det er lykkedes dem at skabe en ny fælles lyd: Ponyblod. Og når spørgsmålet i Tik lyder: "Må den her sang godt på bo på dit værelse?" bør svaret kort og godt være: "Ja!"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA