x

Pinchbeck
Amaryllis

Pinchbeck: Amaryllis

GAFFA

Demo-cd / www.myspace.com/pinchbeck
Udgivelse D. 03.06.2013
Anmeldt af
Hansen

Jeg har før rost dette modne prog-metal-band, og jeg gør det gerne igen, for de har bestemt fat i noget, der ikke er meget af på den danske scene. Deres primære kvalitet er nok deres tålmodighed og det grundige arbejde i de lange fortællinger, bygget op omkring langstrakte riffs og messende vokal. Tre sange fordelt over 29 minutter, med lange instrumentale passager og opbygninger.

Jeg savner lidt nogle brud i klangene eller instrumenteringen, for helt at holde opmærksomheden fangen, for det er stemningen og det solide, der bærer demoen. Vi er ikke i nærheden af en hookline eller imponerende ekvilibrisme, så der skal noget andet til at holde opmærksomheden. Det kan tages i mange retninger, enten den mere catchy som månedens demo i World State, mere uforudsigelig som i Ulver, mere metallet som i Redwood Hill eller mere psykedelisk som Neurosis. Lige nu er det godt, men uden rigtigt at være mere end det. Jeg tror godt, at de kan mere end det, hvis de tør kaste sig ud i det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA