x
Niels Skousen: Radar, Århus

Niels Skousen, Radar, Århus

Niels Skousen: Radar, Århus

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

Arkivfoto

I sidste måned kunne man opleve et gendannet Young Flowers på Bremen Teater i København, forleden landede et nyt album fra et amputeret Burnin Red Ivanhoe, og Stig Møller turnerer stadig med de gamle Eik Skaløe-sange fra tiden omkring '67.

Men mens mange af de gamle kolleger således i høj grad lever (mere eller mindre) højt på fordums meritter, er Niels Skousen - i dag 69 år - stadig en sangskriver midt i tidens strøm.

Reflekterende over de eksistentielle tømmermænd oven på et årti, Leonard Cohen har kaldt en "idealismens Bermudatrekant, hvor alle en generations ædleste og modigste aspirationer sank og forsvandt".

Tidens tegn

Men i ganske høj grad også over tidens tegn i den aldrende sangskrivers samtid, idet der tegnes et lidet optimistisk portræt af et strømlinet samfund, hvor fremmedgørelsen er total og undertrykkelsen har antaget nye, højteknologiske former: "Der rasles med lænkerne på en toptunet måde", som han synger et sted i aften i Aarhus.

Comebacket med tre fremragende studiealbum og to liveplader over de sidste godt ti år er en gammel nyhed. Så hvad er der egentlig tilbage at sige, ud over at glæde sig over at Skousen altså fortsat er på landevejen, som (efterhånden) altid i trio-regi flankeret af de to gode guitarister Jonas Struck og Rune Kjeldsen?

Jo, i aften har Niels nye sange med på det lille spillested Radar i Århus, hvor knap 200 har løst billet. Sange, som i rockende regi igen zoomer ind på sædernes forfald, ildevarslende arrangementer omkring teksternes karakteristiske vekselvirkning mellem det personlige og det almene.

Hjertets anliggender

Stærkt står "Kælderen" fra 2010-albummet "Lyt Til Din Coach", hvor Skousen samler snapshots fra Fritzl-affærer, prostitution og skoleskyderier, idet depravationen ses som et biprodukt af tidens individualiserings-diskurs:

 

Han blev mobbet

men det så ikke ud til at gøre ham spor

Han var DJ med succes

ved klubbens sommerfest i fjor

 

Blot for at munde ud i sin kulturkritiske konklusion: "Det er bare noget, der følger med / enhver er sin egen lykkes smed" og videre: "Forestillingen er glimrende - den hedder demokrati".

Heroverfor står en ny tekst i karakteristisk kontrast, idet vi bevæger os over i hjertets anliggender i"Fredericia Station":

 

Sådan en septemberdag

så uendeligt grå

Som om hele verden

er gået i stå

Rastløs

Rastløs vender jeg mig mod mit savn

Rastløs siger jeg dit navn

 

For er en Sebastians særkende det surrealistiske anstrøg og en Søren Kragh-Jacobsens den poetiske hverdagsrealisme - ja, så må Skousens adelsmærke som sangskriver i en vis forstand siges at ligge i netop sammenskrivningen af egen eksistentiel famlen og den store generationsfortælling om forliste idealer, emblematisk udtrykt i nyklassikeren "68".

For der bliver naturligvis levnet rigelig plads til ældre materiale, som altid med klart fokus på materialet fra de sidste ti år indtil finalen med Skousen & Ingemann-klassikerne "Isabel" og "Herfra hvor vi står". 

Glimrende sidemænd

Inden da har vi imidlertid fået en mængde poetiske og præcise oneliners ("Risikosamfundet, har jeg forstået / Er et sted hvor ingen vil risikere noget") i et sæt vævet sammen af stærke sange som "Vi drømmer verden", "Dobbetlsyn" og "Du gav mig himlen".

Struck og Kjeldsen er som altid glimrende sidemænd, idet de skiftes til at spille akustisk og elektrisk, solo eller rytme, og Kjeldsen leverer en stribe Carl Perkins- eller James Burton-influerede countrysoli af solid skuffe. Siden tager Struck revanche og så fremdeles, og navnlig efter pausen midtvejs synes den lille trio at have fundet fokus.

Og så er det allerede ved at være forbi; vi får fornuftigvis "Roser og sne"s smertelige besyngelse af relationernes flygtighed, og da ensemblet klappes tilbage på scenen efter hovedsættets afslutning, trækkes en overraskende trumf i form af en vederhæftig fortolkning af John Mogensens "Livet er Kort". 

Stærke nye sange

På sin vis et passende greb, for i en vis forstand er Skousens sangværk da også en serie mentale snapshots fra de sidste fyrre års danske kulturhistorie - set gennem et personligt, let melankolsk prisme. Af en kunstner, som stadig står midt i tidens strøm og observerer, hvad de stærke, nye sange da også bevidner i aften. 

En aften i selskab med Skousen og makkerne er altid en fornøjelse, og denne fredags seance på Radar er ingen undtagelse. Skousen er fortsat en fornem formidler af egne poetiske tværsnit i tiden.

Og herfra skal det anbefales at fange ham på den aktuelle forårsturné - mens vi venter på det album, som efter sigende er i sin vorden. Meget mere fornem fredagunderholdning er vanskelig at forestille sig.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA