x
Treetop Flyers: The Mountain Moves

Treetop Flyers
The Mountain Moves

Treetop Flyers: The Mountain Moves

GAFFA

Album / Loose Music
Udgivelse D. 25.05.2013
Anmeldt af
Espen Strunk

Journalister har allerede draget paralleller til Crosby, Stills & Nash, senhalvfjerdsernes Fleetwood Mac og The Byrds, og den londonske kvintet Treetop Flyers omplantede sig oven i købet til Malibu, Calif., i anledning af disse indspilninger.

Barren er da også sat højt med klassisk countryrock i frisk levering på dette debutalbum, hvor sange som Houses are Burning, Haunted House og Picture Show er solidt sanghåndværk - og hvor såvel forsanger/guitarist Reid Morrison som guitaristene Sam Beer og Laurie Sherman udfylder deres roller på særdeles stilsikker vis.

Trods førnævnte referencer og det forhold, at denne debut på udkommer på det britiske americana-selskab Loose Music (hvor også navne som Deer Tick og The Handsome Family er i stald), synes gruppen samtidig rodfæstet i britiske folk-traditioner - eksempelvis på smukke Rose Is In the Yard

I Postcards med flere iblandes et stænk af soul - og flytter The Mountain Moves måske ikke ligefrem bjerge, så er det faktisk et genrestykke af ganske solid støbning. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA