x
marstal:lidell: One Divided By One

marstal:lidell
One Divided By One

marstal:lidell: One Divided By One

GAFFA

Album / Eget selskab
Udgivelse D. 03.06.2013
Anmeldt af
Christian Erin-Madsen

Kreative duosamarbejder har notorisk været en succesformel igennem musikhistorien. I dette tilfælde er musikdebattør og producer Henrik Marstal gået sammen med Anna Lidell (Akiri), og de to har flere spændende takter i ærmerne.

De udgav en udpræget dream-pop-skåret debut-ep den 22. marts og holder nu smedejernet varmt ved allerede at sende endnu en ep på gaden igen. På den første bør Memory Is A Dream Machine og den bløde, subtile Icicles Melting fremhæves, og de fortsætter de spændende melodiøse takter.

Fra den strygerbårne In This Paradise Of Style And Perfection til den Cardigans-Erase And Rewind-alike basgang på Patti Says – der i øvrigt tekstuelt netop refererer til Patti Smiths ikonpointe på People Have The Power. Prøv også at nyde den melodiøst fængende titelmelodi One By One med de subtile små udviklinger i baggrundstapetet.

Der er en spændende følsom diversitet over disse sange og samtidig dybde at gå på opdagelse i på en facon, hvor kærligheden til studieeksperimenter får lov at leve. Det er spændende godbidder og derfor spændende, hvad næste (ep?)-træk bliver.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA