x
Orchestral Manoeuvres In The Dark: Esbjerg Rock Festival, Esbjerg

Orchestral Manoeuvres In The Dark, Esbjerg Rock Festival, Esbjerg

Orchestral Manoeuvres In The Dark: Esbjerg Rock Festival, Esbjerg

Anmeldt af Ras Bolding | GAFFA

For bare to år siden gæstede det engelske synthband OMD Esbjerg Rock Festival (i sig selv lidt sjovt, da gruppen altid har betragtet sig selv som et genremæssigt alternativ til rock), hvor de optrådte om eftermiddagen. Det blev en succes, faktisk i en sådan grad, at festivalen i år havde valgt at give gruppen noget nær bedste sendetid, som den store finale sidst på aftenen.

Efter præsentation ved Jørgen Mylius (hvem ellers, firserstemningen taget i betragtning?), gik gruppen på scenen og lagde ud med en af de gamle perler, "Messages", og der blev hverken sparet på lys eller røgmaskine - apropos firserstemning. Live-lyden var god, med veldefinerede instrumenter og fyldig bund; klart bedre end hvad man egentlig normalt kan forvente af en udendørs festival.

Flankeret af to synthesizere og med trommesæt bag sig sprang forsanger Andy McCluskey frem og tilbage som spastisk robot, sædvanen tro, snart i den ene ende af scenen, snart den anden, hele tiden i kontakt med publikum, bevæbnet til tænderne med tør britisk humor, og det virkede. Selvom vejret på dette tidspunkt var blevet direkte køligt (ah, du danske sommer), så kom publikum mere og mere med undervejs, ikke mindst under den nye single "Metroland", en syv minutter lang sag med referencer til Kraftwerk, techno og futurisme - et af koncertens højdepunkter.

Guds straf
Et andet nummer af nyere dato skulle også vise sig at blive lidt af et højdepunkt, nemlig den religionskritiske "Sister Marie Says". Men først i andet forsøg, for en synthesizer brokkede sig undervejs, så man måtte begynde forfra. McCluskey slap fint ud af situationen med sin tørre humor og kaldte det for Guds straf, og måske står Gud bare stærkere ved vestkysten, for sidst OMD gæstede festivalen måtte de også afbryde et nummer og begynde forfra, da remmen til McCluskeys bas gik itu. Så hvis man tror det der elektronisk musik bare er noget, der spiller af sig selv, hvis man trykker på en knap...

Som ventet blev der også serveret et par af de kommercielt succesfulde numre fra senfirser- og halvfemser-perioden, og som ventet var de ikke højdepunkter hos undertegnede. Det var en epoke, hvor mange synth-navne (måske lige med undtagelse af Depeche Mode) oplevede krise. Grunge og britpop dominerede rocken, og på den elektroniske front tog de forskellige technoscener for alvor over. New wave-scenen stod på det tidspunkt ikke i samme højt respekterede kurs som i dag.

De dunkle klassikere
OMDs største klassikere er, sjovt nok, deres måske mørkeste materiale; "Maid Of Orleans", der genfortæller tragedien om Jeanne d'Arc, kærlighedssangen "Enola Gay", der slet ikke er nogen kærlighedssang, når først man lytter efter, men tværtimod handler om atombomber, samt "Electricity", der tager udgangspunkt i vor planets ressourceproblemer. Ud over de mørke emner har de tre numre det til fælles, at de er melodisk fængende og skarpt arrangerede. De er hits - og temmelig store af slagsen - men de er det på egne præmisser, og det vidner om deres styrke, at man kan spille dem i en stærkt folkelig festivalsammenhæng, de dystre emner til trods.

OMD formåede i Esbjerg at ramme en velspillet balance mellem fest for folket og alvorlige emner. Kernemedlemmerne McCluskey og Humphreys dyrkede en humoristisk tone, men ofte blev der, i musikken, vendt alvorlige, ligefrem tunge, emner. At numre som førnævnte "Maid Of Orleans", "Enola Gay" og den afsluttende "Electricity" fremstod som højdepunkter er næppe overraskende, men at nyere numre som "Metroland" og "Sister Marie Says" i dén grad fik varme modtagelser af publikum, må være en ekstra fjer i hatten hos OMD, der således ikke kun spillede på nostalgien. Når man så tilmed har en, nåja, lad mig blot være ærlig, hønefuld Samantha Fox på første række, omtrent ude af stand til at stå, så må der hives anmelderstjerner op af lommen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA