x
DJ Harvey: Distortion Festival, Dansesalen

DJ Harvey, Distortion Festival, Dansesalen

DJ Harvey: Distortion Festival, Dansesalen

Anmeldt af Simon Nathanael | GAFFA

"Du kan ikke forstå bluesmusikken, før du har oplevet hjertesorger. Og du kan ikke forstå min musik, før du har haft gruppesex på ecstasy," skulle den LA-baserede kult-festabe og musikalske mastermind Harvey Bassett angiveligt have udtalt. Så radikal en opsætning var der dog langt fra brug for, da han lagde sin første plade på pladespilleren klokken lidt over tre lørdag nat. Efter bare en halv times hippie-lykkelig 70'er-disco flankeret af enkelte house-beats i ny og næ gav sammenligningen alligevel en form for metaforisk mening.

Går kontra på bas-droppet
Funk-guitar og wah-wah-effekter på elklaver udgør de melodiske strukturer i de ofte vokalløse numre, som flyder gnidningsfrit ind og ud af hinanden i sættets indledende time. Miks-teknisk udviser Harvey et eminent overskud, og hans valg af numre går fuldstændig kontra på enhver forventning om umiddelbar tilfredsstillelse og bas-drop, der ellers har præget en stor del af festivallen.

Han dropper så alligevel bassen, afventende og afstemt, efter omkring tre kvarter, hvor den svedige funk-rytmik har varmet led og lemmer godt op. De første house-tracks sætter hele rummet op i næste gear. Bagved de mere insisterende hihats og intensiveringen af basfrekvenserne mærkes dog hele tiden disco-idealerne, som får lov at kigge frem mellem house-musikkens sprækker.

Upåvirket af flammekastere
Pludselig blæser to blågule flammer hen over hovederne på publikum midt på dansegulvet. Kilden er et par EDM-forstyrrede teenage-fyre, som har antændt et par spraydåser og grinende bader sig den tiltvungne opmærksomhed fra de omkringstående piger.

Selv folk med lukkede øjne og i dyb musik-trance i den anden side af lokalet må lige orientere sig omkring hurlumhejet, men Harvey fortsætter fuldstændig upåvirket og løfter ikke engang blikket, men er roligt fokuseret på sin pult og på den næste plade. Så har man altså set lidt af hvert som dj.

Groovet er kongen
Det evige house-swing har overtaget sættet, og stemningen i rummet balanceres på en knivsæg mellem forventningen om yderligere forløsning og en vuggende accept af lydens status quo. Udvalget af numre vidner om et enormt musikkatalog og en rutineret anvendelse af de sjældne disco-skæringer, hvor vedligeholdelsen af groovet er kongen og ikke bassen.

"Groove" betyder jo netop "rille", og Harvey har en respektindgydende evne til at holde hele rummet fast i en rille af gyngende ekstase, som kun afbrydes af små melodiske overraskelser, enkelte vokal-sekvenser de sjældne gange, hvor storetrommen forsvinder helt eller skifter rytme i et par minutter.

Tidløs tilstedeværelse
Rummet bliver lysere og lysere, og klokken syv er nat bliver til søndag morgen. Pludselig kan man se ansigterne på folk omkring sig. Den hektiske aften og de vilde gadefester er kulmineret i en energisk, tidløs tilstedeværelse i musikken og dansen befordret af Harveys bløde fremdrift.

Ecstasy og gruppesex var i dette tilfælde erstattet af bajere og drengede dansetrin, men jeg vil alligevel vove at påstå, at vi fik bare en lille indsigt i, hvad det er Harvey Bassett forsøger at formidle: fællesskab, tidløs ekstase og dyb eftergivenhed over for klubmusikkens udødelige idealer.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA