x
Lloyd Cole: Standards

Lloyd Cole
Standards

Lloyd Cole: Standards

GAFFA

Album / Border Music
Udgivelse D. 19.06.2013
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Da den britiske sangskriver Lloyd Cole blev bedt om at anmelde Bob Dylans seneste album Tempest til nyhedswebsiden Salon.com, blev han så inspireret, at han fluks gennemgik alle sine notesbøger og brød med en tyngende skriveblokering. På Standards virker Cole ualmindeligt oplagt, og tempoet er sat betydeligt i vejret i forhold til den tre år gamle Broken Records. Det står klart allerede fra den skarpladte rock'n'roll-udgave af California Earthquake. Nummeret blev i sin tid fortolket af Mama Cass.

Det høje tempo fortsættes på Women's Studies, hvor melankoliens mester overraskende giver en lektion skramlet boogie, når den storswinger, mens den riff-huggende Opposites Day leder tankerne hen på Televison i fuldt flor. Balladerne Myrtle And Rose og No Truck vidner derimod om en kunstner i balance med sin indre sangskriver. Det er med fuld valuta, at Cole har samlet en lang række gamle venner som Matthew Sweet (guitar), Fred Maher (trommer), den gamle Commotions-keyboardspiller Blair Cowan og Joan Wasser til at give Standards et vitalt spark fremad.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA