x
Mount Kimbie: Cold Spring Fault Less Youth

Mount Kimbie
Cold Spring Fault Less Youth

Mount Kimbie: Cold Spring Fault Less Youth

GAFFA

Album / Warp Records
Udgivelse D. 10.06.2013
Anmeldt af
Simon Nathanael

Den alternative elektroniske duo langer ud efter forventningerne med et album, som ganske anarkistisk sætter sig op mod mellemvejens konsensus om, hvordan elektronik og musik hænger sammen. Det er på mange måder en direkte videreførsel af gruppens roste debutalbum fra 2010 i sin evige trang til at skjule alle polerede melodier og vokaler bag en uigennemsigtig, ambient tekstur og et løssluppent forhold til rigiditeten i radiovenlig sangskrivning.

Flere har spået det døsige housenummer Made To Stray til et af sommerens helt store klubhits med sine hypnotiserende blæser-loops og atypiske, men fængende opbygning. Den fænomenale sammensmeltning af indie-electro og hiphop på You Took Your Time featuring King Krule fungerer overraskende godt side om side med de ambiente dystopia-landskaber på Sullen Ground og Lie Near. Som helhed bliver albummet en eminent, om end lavmælt og tilbagelænet, musikalsk rejse, som også satser noget ved at tilføje rap og sang til Kimbies univers. Det lykkes, hvis bare man tager energien med hjemmefra.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA