x

Seaweed
The Seaweed

Seaweed: The Seaweed

GAFFA

Demo-cd / https://soundcloud.com/seaweed-4/sets/ep-seaweed-1
Udgivelse D. 03.07.2013
Anmeldt af
Hansen

En trio fra Esbjerg, der med en minimal tilgang til sangskrivningen laver en rigtig fin støjrock. Det er rodet og grumset, og man er ikke helt sikker, at de ved, hvad de foretager sig, men det swinger og fungerer virkelig godt. Vokalerne ligger dejlig langt nede i mixet og er noget nær perfekte. Der er ikke mange idéer i hvert nummer, men de kan bære det, og man keder sig ikke, for stemningen bliver holdt i stram snor.

Det måtte for min skyld gerne være lidt mere kaotisk, men det er måske dér, at trioformatet er en begrænsning. Til gengæld har de lagt nogle klokker ret højt på Cats Are Swimming, og det ved jeg egentlig ikke hvorfor. Dér tror jeg en guitar mere havde gjort en større forskel. Generelt er de bedst, når der er masser af lyd, og der skal mere til end et kraut-beat og en pulserende basgang for at gøre et nummer interessant. Samlet er der masser af potentiale, specielt hvis de kan gøre det live og swinge samtidig med, at de bevarer rodet og charmen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA