Spleen United : NorthSide Festival, Red Stage

Spleen United , NorthSide Festival, Red Stage

Spleen United : NorthSide Festival, Red Stage

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Oven på The Knifes fesne playback-show kort før på Blue Stage var det en fornøjelse at se Spleen United demonstrere, at man sagtens kan spille elektronisk musik live – og oven i købet skabe en rave-stemning, der på et tidspunkt var så intens, at koncerten måtte stoppes kortvarigt, for at folk ikke skulle mase hinanden oppe foran. Et af virkemidlerne var en insisteren på at spille med live-trommer gennem hele koncerten, og med en så fremragende trommeslager som Janus Nevel Ringsted var det umuligt at stå stille. Beatet pumpede løs hele tiden, ofte i et højt tempo, og tilsat alsidige keyboardflader, dunkende synthbas, diverse elektroniske lyde og en intens og velsyngende Bjarke Niemann som forsanger – til tider i smuk falset, andre gange dyb og inderlig – var der dømt fest i samfulde 75 minutter.

Adskillige af gruppens numre var blevet forlænget med lange, repetitive instrumentale introer, outroer og mellemstykker, hvor beat, bas og synths pumpede løs, og dette satte yderligere gang i publikum. Prikken over i'et var de farvestrålende storskærmsanimationer og det heftige lysshow, som ikke stod meget tilbage for internationale stjerne-dj's. Man følte sig hensat til en fashionabel klub i Berlin, Paris, London eller New York og ikke et telt på en mark i Aabyhøj.

Gruppens tidlige hit "Spleen Utd." – et af de få numre, der ikke var forlænget – fik gang i fællessangen hos publikum. En af bandets mange kvaliteter er, at deres sange ikke kun er dansevenlige, men også melodiske, og derfor var der masser af passager, man kunne synge eller nynne med på. Eller bare nyde, som eksempelvis det finurlige, tilbagevendende synth-tema i "Misery".

Bandet blev tilsyneladende selv grebet af stemningen, så meget at synthspiller og korsanger Kasper Nørlund på et tidspunkt begyndte at gå armgang i lysbroen på bagscenen. Da han sprang ned igen, væltede han desværre noget af bandets udstyr, så koncerten endnu engang måtte afbrydes kort, men Spleen United kom hurtigt tilbage i kampen.

Sætlisten bestod primært af numre fra gruppens tredje, seneste og mest både rave- og poporienterede album, "School of Euphoria", men vi fik også et par hits fra bandets første album "Godspeed into the Mainstream" i form af førnævnte "Spleen Utd." og "In Peak Fitness Condition" og to sange fra toeren "Neanderthal" i skikkelse af "66" og den instrumentale "Dominator", men mærkeligt nok ikke bandets nok største hit, "Suburbia", også fra "Neanderthal". Nuvel da, stemningen var alligevel på kogepunktet.

Ifølge bandet selv var dette den sidste Spleen United-koncert i lang tid, og "det er sidste gang nogensinde, at vi spiller dette sæt". Hvad gruppen nu vil lave, hvis noget overhovedet, meldte historien ikke noget om – de er jo ikke ligefrem kendt for en høj produktivitet. Men hvad denne turné og dette sæt angår, må man sige, at de sluttede på toppen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA