x
Deap Vally : NorthSide Festival, Red Stage

Deap Vally , NorthSide Festival, Red Stage

Deap Vally : NorthSide Festival, Red Stage

Anmeldt af Klaus Thodsen | GAFFA

Red Stage var stuvende fuldt allerede kl. 16.30, en halv time inden pige-rockerne fra Deap Vally trådte ind på scenen. Og publikum fik, hvad de kom efter.

Deap Vally, et to-piges-orkester fra Los Angeles, bestående af guitarist og sanger Lindsay Troy og trommeslageren Julie Edwards, er opstået i dødvandet efter lignende bandsammensætninger såsom The White Stripes. Guitar, trommer og vokal, og så ellers bare rock for alle pengene. Fra vores mere hjemlige himmelstrøg kan Deap Vally godt tåle en sammenligning med bands som norske Deathcrush eller vores hjemlige Baby In Vain. De punkrockende piger, der tidligere har spillet support for punk-legenden Iggy Pop, spildte ikke tiden denne eftermiddag.

Efter en enkelt høflighedsfrase kastede de to piger sig ud i "Baby I Can Tell", der gav en hårdtslående forsmag på, hvad publikum havde i vente. Nummeret blev leveret med en overlegen sikkerhed og viste alle facetter af Deap Vallys lyd. Tungt og enkelt, let og hårdt, alt sammen på én gang og på samme tid.

Der røg flere tanker mod The White Stripes, der langt hen ad vejen havde mange af de samme elementer, som Deap Vally fremviste fra scenen. De enkle slag i trommer og de evigt vekslende hårde og lette riffs fra guitaren. Man savner på intet tidspunkt en bas her og der, eller i det hele taget flere instrumenter på noget tidspunkt. Lyden er holdt i et stramt greb, der tillader den både skramlede og tumultariske rock, over hvilken Lindsay Troys aggresive, nærmest vrede vokal skringer igennem.

Et nummer som "Draught", et tungt og kantet punknummer, med et riff, der kunne sende tankerne til Black Sabbath, fik ikke energien helt op at ringe hos publikum, men overalt i teltet blev der headbanged langsomt i takt med Lindsay Troys tunge riff.

Under hele sættet fremstod de to piger uhyre energiske, der kastedes rundt med det lange hår, både bag trommerne og når der blev flået det ene riff efter det andet ud af guitaren. Publikum, der var mødt talstærkt frem, gav igen med masser af energi og larmende bifald efter hvert nummer. Mellem numrene blev der også tid til lidt interaktion fra scenen, som da Julie Edwards stolt viste sine nyfundne dansk-kundskaber frem med "wrød-gwhød-mej-fløy", der gav applaus fra stort set hele teltet.

"Walk Of Shame" sparkede for alvor liv i teltet, og det lige-på-og-hårde punknummers hårde riffs fik armene i vejret på publikum, inden "End of The World" satte en sublim afslutning på bare 35 minutters magtdemonstration på Red Stage.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA