x
Grave: Copenhell

Grave, Copenhell

Grave: Copenhell

Anmeldt af Morten Thornvig | GAFFA

Himlen åbnede sig lørdag aften over Copenhell og forvandlede området omkring festivallens mindste scene, Pandænomium, til noget, der mest af alt må betegnes som nedgangen til helvede.

Og når man nu alligevel stod der og blev helt og aldeles gennemblødt i fandens forhave, mens syndfloden og dommedag så ud til at rykke alarmerende tæt på, så var det kun passende, undergangen skete til tonerne af Grave.

De stædige svenskere har nemlig med forsanger Ola Lindgren som eneste faste medlem siden debuten i 1991 stået for noget af det mest beskidte og brutale dødsmetal, man kan opstøve.

Så mens helvede åbnede sig fra himlen, lukkede Grave for alvor op for sluserne med en sand "hitparade" af stort set samtlige klassikere i bagkataloget.

Vi fik bandets signatur-slager "Into The Grave" allerede tidligt i et tætpakket sæt, hvor Lindgrens bestialske brøl og Graves dødstunge motorsavs-rif kæmpede en hård kamp med Vorherre om titlen som dagens ondeste.

Det var tungt, ondt og vådt. Lyden var indledningsvis en anelse for grumset og mudret, muligvis på grund af de voldsomme vandmasser, men Grave kæmpede stædigt videre og nægtede at lade sig drukne i floderne.

Det samme gjorde publikum, der trofast headbangede og kastede de regnvåde kroppe frem og tilbage til tonerne af dødssymfonier som "Soulless" fra pladen af samme navn.

Og her bliver man altså nødt til endnu en gang at rose det metalpublikum, der nok er et af de mest dedikerede, der overhovedet kan findes. Folk blev stående uden at lade sig genere af vejrguderne, præcis som det var tilfældet dagen før, hvor tusindvis af mennesker trofast blev stående uden så meget som en lille buh-råb, da koncerten med legendariske Alice In Chains gik i sort en halv time.

Derfor var det mindst lige så meget publikums fortjeneste, at koncerten med Grave på Copenhell mod alle odds faktisk endte med at blive en helt igennem godkendt præstation.

En koncert, der mindede både de inkarnerede fans og de mange druknede stakler, der havde søgt ly i madteltet ved siden af scenen om, hvorfor Grave stadig i dag regnes som noget af det fineste, den tunge del af svensk metal nogensinde har eksporteret.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA