x
Soluna Samay: Soluna Samay

Soluna Samay
Soluna Samay

Soluna Samay: Soluna Samay

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 17.06.2013
Anmeldt af
Nanna Jenner Jensen

Soluna Samays andet album udkommer godt et år efter, hun vandt det danske Melodi Grand Prix, med Chief 1- og Remee-nummeret Should've Known Better, og det er også de to herrer, der har signet den tidligere gademusikant og fortsat samarbejdet på den nye plade. Når man har to af Danmarks bedste popsmede i ryggen, sætter det dog en vis forventning hos lytteren. Derfor kan man ikke andet end blive lettere målløs, da man opdager, at en tredjedel af pladen består af numre, der bygger på den samme akkord-rundgang igen og igen.

Helt komisk bliver det på albummets ottende nummer, DJ's and Strippers, hvor Soluna synger: "It's a long way to number one / all I got is three chords and a song". Det er ærgerligt, for man har ellers forsøgt sig med et par pop-eksperimenter, der rent faktisk lykkes og får øjnene spærret lidt op. Eksempelvis på Up & Down, der forfriskende kaster sig ud i lyden af cabaret-jazz. Generelt er det ikke de filosofiske strofer, der præger lyrikken, men hvis man kan se bort fra linjer som "My thruth, it's no use, who's gonna love me without the boom boom" og Solunas til tider enerhverende stemme, så ender man med et halvt album, der rent faktisk er lytteværdigt og catchy som bare fanden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA