x
Elton John: Resenlund Parken, Skive

Elton John, Resenlund Parken, Skive

Elton John: Resenlund Parken, Skive

Anmeldt af Troels Frøkjær | GAFFA

Den 66-årige englænder Reginald Kenneth Dwight, bedre kendt som Elton John, har solgt over en halv milliard plader. Tænk lige over det tal: En halv milliard! Dermed er Elton John en af verdens rigeste musikere med et par milliarder på bankbogen. Det er derfor vel næppe det mest oplagte, at man på en småregnende lørdag aften kan møde denne milliadær i en lille park i Skive sammen med 6500 andre på skovtur. Men det er nok netop, fordi Elton John er en stor musiker med stort M, for hvem det tilsyneladende nærmest virker lige så naturligt at spille sit kendte sorte flygel som at trække vejret. Det mærker vi sådan en sommeraften i Skive. Han og bandet virker på alle måder rutineret, hyggeligt og afslappet. Det er spillelysten, der driver værket.

The Madman

Elton John entrer scenen fem minutter i ni med en stor blå jakke med godt med glimmer og påskriften "Madman Across The Water" bagpå, hvilket er titlen på en af Eltons kendte plader fra 1971. Han forsøger at leve op til titlen med et forholdsvist elegant hop op på flyglet, mandens alder og kropsbygning taget i betragtning, og der er lagt op til fest, med andre ord: "The Bitch Is Back", som er den sang, der indleder koncerten med dejlig vellyd og spilleglæde. "Bennie And The Jets" med de tunge klaverakkorder lyder for de fleste bekendt og fortsætter festen i fin stil. Det er dog tydeligt, at det ikke er et publikum spækket med super-fans denne aften i Skive. Publikum hygger sig og lytter, klapper pænt men virker også høfligt afventende.

I sangen "Levon" får vi et skønt legende flygel og congas-jam, som måske giver lidt af svaret på, hvorfor Elton John stadig vælger koncertscenen frem for lænestolen derhjemme i England. Her får de fire korsangerinder også plads til at give sangen et klædeligt gospel-touch. Nydeligt.

Den tro følgesvend

Sangen "Holliday Inn" handler om alle de hotelværelser, bandet har sovet på gennem tiden og byder på et smukt madolinspil fra guitarist og kapelmester Davey Johnstone med det karakteristikse lange hvide hår. Johnstone har spillet mere end 2000 koncerter med Elton John og deltog første gang i 1971 på pladen "Madman Across The Water."

Vi får en meget smuk udgave af "Believe", hvor Elton John synger "I believe in love", så man virkelig tror ham. På sangen "Mona Lisas and Mad Hatters", som handler om New York, gives der endelig god plads til koret, og det er en fornøjelse at lytte til. En dejlig kontrast til Elton Johns ofte overfyldte arrangementer. Men det er vel også sin sag at bede Elton John spille lidt mindre klaver.

Hits strøet med løs hånd

Senere serverer Elton John to af sine største hits efter hinanden: "Candle In The Wind", som er verdens mest solgte single med 33 millioner i forbindelse med Prinsesse Dianas død i 1997. Og dernæst Elton Johns måske smukkeste sang "Goodbye Yellow Brick Road", fra pladen af samme navn, som i år kan fejre 40 års jubilæum. Det album giver Elton John i øvrigt rigtig mange sange fra.

I den sidste halvdel af den godt to timer lange koncert bliver de klassiske hits strøet med løs og kærlig hånd: Vi får en dejligt swingende udgave af "I Guess That's Why They Call It The Blues", og "Sad Songs" sætter også gang i danseskoene under trækronerne, og efter et par smukke ballader som "Daniel" og "Sorry Seems to Be The Hardest Word" er der fuld gang i lørdagsballet med de afsluttende "I'm Still Standing", "Crocodile Rock" og "Saturdays Night's Alright for Fighting".

Som ekstranummer får vi den dejlige "Your Song" med Elton John alene ved flygelet.

En dejlig aften i parken.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA