Travelling Tribes : Roskilde Festival, Pavilion Junior

Travelling Tribes , Roskilde Festival, Pavilion Junior

Travelling Tribes : Roskilde Festival, Pavilion Junior

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den danske gruppe Travelling Tribes var første band på plakaten på Pavilion Junior-scenen tirsdag klokken 14.30. Roskilde programsætter som regel nogle mere afdæmpede og tømmermændsvenlige grupper til at åbne teltet de enkelte dage, og det var også tilfældet for Travelling Tribes. Gruppen, der sidste år i november udgav debutalbummet "Everything Seems To Change" lagde ud i lavt tempo, og dér blev de det meste af koncerten igennem.

Travelling Tribes spiller, som navnet antyder, musik inspireret af den store verden, og musikken sendte associationer i retning af både USA, Afrika, Asien og Europa. Gruppen stillede op med en lineup bestående af elektrisk guitar, keyboards, afrikanske trommer, cello og forskellige former for slagtøj og skiftende lead-vokal fra hele tre af gruppens fire medlemmer, tilsat flotte korindsatser. Nærmere betegnet var der tale om en kvindelig og to mandlige leadvokaler, og de sikrede tilsammen et nuanceret musikalsk udtryk. Guitarist Emil Jensen havde en blød og behagelig røst, mens keyboardspiller Anders Filipsen var dybere og lidt hæs. Sammen supplerede de hinanden glimrende, og keyboardspiller og cellist Lil Lacy sang forholdsvis dybt i nogle sange, lyst i andre – og smukt hele vejen.

Flere af sange havde psykedeliske undertoner, især takket være den smukt klagende cello og den ligeledes til tider vemodige guitar, der ofte flettede sig ud af ud af hinanden i lange introer og outroer. Keyboardet spillede opfindsomme melodilinjer, hvis tonalitet ofte pegede i retning af Mellemøsten og Asien, og trommerne faldt fra tid til anden ind med inciterende, synkoperet spil på de afrikanske trommer og de forskellige former for slagtøj og satte dermed mere bevægelse i de ellers rolige sange.

Travelling Tribes gav deres sange god tid til at folde sig ud, og derfor nåede de kun syv numre på de tildelte tre kvarter. Afslutningsnummeret "Rooftop" var i al sin majestætiske tysthed og langsomhed og med Emil Jensens skrøbelige, lyse vokal i centrum koncertens absolutte højdepunkt og var tæt på at give gåsehud. Helt dette niveau nåede de øvrige sange ikke, men Travelling Tribes fik vist, at de er et band, man skal holde godt øje med. Også ude i den internationale verden, hvor Travelling Tribes henter deres inspiration.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA