x
Go Go Berlin : Roskilde Festival, Pavilion Junior

Go Go Berlin , Roskilde Festival, Pavilion Junior

Go Go Berlin : Roskilde Festival, Pavilion Junior

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Aarhus-gruppen Go Go Berlin har haft god vind i sejlene det sidste år, hvor de har givet snesevis af koncerter, blandt andet som opvarmning for The Blue Van. I maj spillede de på Spot, og til september udgiver de deres debutalbum på Mermaid Records (Tim Christensen, Black City, Sanne Salomonsen med flere). Og nu stod den så på Roskilde Festival og et fyldt Pavilion Junior-telt.

Go Go Berlin lægger ikke skjul på, at de – i lighed med blandt andre førnævnte The Blue Van og evigt Danmarksaktuelle, amerikanske Rival Sons – er dybt inspireret af 60'ernes og 70'ernes klassiske rock med navne som eksempelvis The Doors, Thin Lizzy og Led Zeppelin. Lineuppen består af sang, to guitarer, bas og trommer samt et hvidt orgel – med bandets navn skrevet med store typer. Håret og tøjet er også ren 70'er-stil, med langt nakke- og sidehår, stramme jeans og støvler. Bagtæppet er et stort tigerhoved og bands navn, også med store bogstaver.

Med andre ord er det ikke nytænkning, Go Go Berlin kommer med, og derfor skal de markere sig med gode sange, gedigent musikerhårdværk og et fængende liveshow. Alle tre ting var heldigvis til stede i Roskilde, især det sidstnævnte. Forsanger Christian Vium har genren tro en rå og ret lys stemme, der egner sig fortrinligt til gruppens sange, og alle fem medlemmer spiller fremragende. Der var masser af guitarsoloer fra både Vium og bandets anden guitarist Mikkel Gorm, mens orglet groovede løs under det hele. Christian Vium appellerede talrige gange til fællessang og -klap blandt publikum, der gladeligt tog imod opfordringen, ikke mindst under bandets aktuelle single, "Raise Your Head". Også "Shoot the Night" trak stik hjem med sit effektive skift ned i tempo, når omkvædet kom.

Sceneshowet bød på talrige, fra rockhistorien velkendte publikumspleasende tricks, især fra Christian Viums side: Han hoppede både op på orglet og trommepodiet, ned til de forreste rækker og begyndte at klatre op i scenekonstruktionen, mens han meget apropos råbte "Can you get higher?" gentagne gange til publikum i håb om et stadigt højere svar. Vi fik dog ingen guitarsolo på ryggen som på Spot Festival eller guitarduel med Mikkel Gorm på flightcase.

Sangskrivningen var solid, og ud over de førnævnte "Raise Your Head" og "Shoot the Night" viste den mere afdæmpede "Darkness" positive takter og understregede, at Go Go Berlin kan skrive andet end testosteronpumpende pikrock. Afslutningsnummeret var med sit "I'm a bad motherfucker"-omkvæd dog lige en tand for klichéfyldt, selv i Go Go Berlin-regi.

Nyskabende var det altså ingenlunde, men til gengæld underholdende og velspillet og alt i alt den rockfest, som der endnu ikke har været mange af på Roskilde trods stribevis af fine koncerter på Pavilion Junior. Jeg synes nu, gruppens koncert på Spot Festival var marginalt bedre, fordi gruppen dengang lige havde et par scenetricks mere i ærmet – og måske også fordi jeg dengang så dem for første gang, og de derfor havde overraskelseseffekten på deres side. Talentet, spilleglæden og karismaen kan ingen dog tage fra dem, og de har helt sikkert fremtiden for sig – også selvom de har rødder i fortiden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA