x
Drenge: Roskilde Festival, Pavilion

Drenge, Roskilde Festival, Pavilion

Drenge: Roskilde Festival, Pavilion

Anmeldt af Finn P. Madsen | GAFFA

Sheffield-duoen Drenge har været det store tilløbsstykke live i hjemlandet gennem det seneste år. Tvillingerne Eoin og Rory Loveless har med bare fire numre på bagen og et debutalbum lige på trapperne været det store trækplaster med deres udfarende garagerock og beskidte attitude. Ryget som et fængslende live act havde de dog svært ved at leve op til som det første navn på Pavilion-scenen denne torsdag.

"People In Love" sparkede deres korte sæt i gang med en beskidt og grumset lyd, og inden vi så os om var vi inde i næste nummer, det hæsblæsende "Dogmeat". De marcherende trommer og forvrængede guitarbredsider overdøvede totalt Eoin Loveless temmelig utydelige og vage vokal. Det meste af koncerten blev han overmandet af brormands piskende trommer, der hele tiden forsøgte at forcere tempoet og på det nærmeste lå et skridt foran det drive, sangene egentligt var tænkt sig at skulle spilles i. Fra den tordnende "Gun Grazy" blev det klart, at bandet i duo-opstillingen havde sine mangler. Hverken Eoin eller Rory Loveless er nogen Jack eller Meg White. The White Stripes og Black Keys er som inspiration åbenlys til stede, men Drenge mangler både sangene og formatet.

For et band,der er så begejstrede for de danske dogmefilm og har taget navnet Drenge lige ud af den danske ordbog, burde der kunne forventes noget mere. Nyskabelse, farlighed og overraskelser lå lige for, men udeblev. Selv om de på "Bloodsports" og "Backwaters" sparkede røv, så virkede de overstyrede guitarriff og den hvinende feedback mere som grumset og ligegyldig fyld. Med en gennemsnitsspilletid på to minutter per nummer blev Drenge under deres første Danmarksbesøg fanget af deres egne begrænsninger. Ligegyldigheden satte ind, langt inden koncerten sluttede.  

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA