x
Bobby Womack: Roskilde Festival, Orange Scene

Bobby Womack, Roskilde Festival, Orange Scene

Bobby Womack: Roskilde Festival, Orange Scene

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

Der er to køer ind til "pitten" - det indhegnede område foran Orange Scene - tidligt fredag aften. Den ene er til tidens seneste popfænomen, som går på scenen senere på aftenen. Den anden er til en vaskeægte veteran; en mand der har spillet guitar for soullegenden Sam Cooke og forsynet The Rolling Stones og Janis Joplin med materiale.

Førstnævnte kø er naturligvis den længste - den anden næsten ikke eksisterende. Måske ved de det ikke, måske er de ligeglade - eller måske har de bare ikke hørt tidlige Womack-skiver som "Understanding" eller "Across 110th Street", begge fra '72? Well, et stk. levende musikhistorie er det ikke desto mindre, som er tilbage på scenen efter kræftsygdom og - efter eget udsagn - begyndende tegn på Alzheimers syndrom. 

Da det ekstensive hold backingmusikere - korsangere og ulasteligt klædt blæsersektion inklusive - har indtaget deres pladser klokken halv otte er det således endnu uvist, om vi er på vej til at bevidne en synligt sygdomssvækket soulstjerne eller en revitaliseret veteran. 
 
Yndlingssange
 
Heldigvis får man hurtigt indtryk af det sidste, idet netop "Across 110th Street" åbner sættet, efter at hovedpersonen er blevet fulgt ind af en personlig assistent i jakkesæt og visir for ansigtet (?!). Lidt excentrisk har man vel lov at være, når man er kommet "all the way from L.A." og i det hele taget har været omkring i "a looong, long time", som Womack bemærker i aften. 
 
"Nobody Loves You When You're Down & Out" følger, og han siger at "alle de her sange er mine yndlingssange....det er derfor, jeg skrev dem!". Jo tak, det forstås. 
 
Det handler om at udtrykke sig. "Enhver har måder at udtrykke sig på....du har din måde, jeg har min", som Womack siger, og han taler i det hele taget en del i aften. Eller måske snarere messer, ind over og mellem numrene i sæt, som trækker på såvel sidste års comebackalbum "The Bravest Man in the Universe" (titelnummeret, "Deep River") som helt gamle sager ("Lookin' for a Love").
 
Dybe floder
 
Hertil kommer så et højdepunkt i form af Cookes signatursang "A Change is Gonna Come", som ikke er hørt bedre, siden Dylan spillede den live i Apollo Theatre tilbage i 2004. "Vi har tænkt os at give os god tid i aften...to make it right", som hovedpersonen siger og tilføjer: "Når vi er nået så langt, kan vi lige så godt blive heroppe hele aftenen".
 
Da han siden - efter jakken er røget og festen har forplantet sig med forbavsende effektivitet - får at vide, at han har fem minutter tilbage at runde af i, er han da også tydeligt utilfreds. Den slags siger du, forstår man, ikke til Bobby Womack.
 
"Jeg er ikke klar til at gå hjem endnu..get up and shake your money-maker!," udbryder han trodsigt, blot for at bringe det hele hjem med "I Can Understand it." Så hvorfor "kun" fire stjerner?, kan du spørge. Well, det var ikke Sly Stone på Woodstock eller Otis Redding på Whisky a-Go-Go, vi overværede i aften. Men det var formentlig så tæt, vi kommer, på en Roskilde Festival anno 2013. 
 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA