x
Efterklang: Roskilde Festival, Arena

Efterklang, Roskilde Festival, Arena

Efterklang: Roskilde Festival, Arena

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det var fjerde gang, Efterklang skulle spille på Roskilde Festival, og denne gang var de rykket op på Arena-scenen. Med en kapacitet på 20.000 personer er det formodentlig den største koncert, de hidtil har spillet, selvom de har givet hundredevis af koncerter i ind- og udland, blandt andet i selveste Operahuset i Sydney.

Selvom klokken kun var 16, lykkedes det nogenlunde Efterklang at fylde Arena-teltet, og de kvitterede med en fremragende koncert, hvor numrene primært var hentet fra sidste års fornemme "Piramida"-album.

Forsanger Casper Clausen synes at blive en bedre og bedre sanger og liveperformer for hver albumudgivelse og efterfølgende turné, og Roskilde-koncerten var ingen undtagelse. I bedste rockstjernestil kom han sidst ind på scenen, vanen tro ulasteligt klædt i blazer, skjorte og butterfly. Hans dybe, fyldige og vidtfavnende stemme, der sine steder også nåede op i en smuk falset, var klogeligt mikset langt frem i lydbilledet, og han fik fornemt med- og modspil af korsangerinden Katinka Fogh Vindelev, hvis klassisk skolede vokal flere gange gav associationer til opera. Også guitaristen og keyboardspilleren Martyn Heine bidrog til de flotte, både unisone og flerstemmige kor.

Bagest på scenen stod keyboardspilleren, programmøren og medkomponisten Mads Brauer og arbejdede hårdt på flere keyboards og på et tidspunkt også en iPad. Både med melodiske temaer, akkordspil, diverse effekter og samplede blæser- og strygerpassager, som dog blev spillet live på tangenter. Andelen af backtracks hos Efterklang synes meget lille, hvilket er en fornøjelse at se hos et ellers forholdsvis elektronisk funderet orkester.

Der var også masser af melodiske detaljer i Rasmus Stolbergs basspil, som har fået en mere og mere fremtrædende placering i Efterklangs musik – også rent fysisk, hvor han var helt fremme på scenen på linje med Casper Clausen. Ofte fulgte de hinanden ad ned i det dybere register i passager, hvor de øvrige instrumenter holdt igen, eksempelvis i versene "I Was Playing Drums", "The Ghost" og den meget smukke, afdæmpede "Sedna". Sidste mand, den finske trommeslager Tatu Rönkkö fuldendte billedet med solidt, ofte synkoperet trommespil og nuancerigt slagtøj.

Publikum tog godt imod sangene og klappede ofte med, selvom kun få af Efterklangs sange er umiddelbart syng- eller klap-med-venlige. Alligevel er der mange lækre melodiske og rytmiske detaljer, så både mund og hænder ofte kom i brug.

Casper Clausen takkede publikum mange gange og fortalte blandt andet, at Efterklang havde indledt deres Roskilde-karriere med at skifte toiletpapir på Camping Øst i 2001. Man må sige, at det er gået frem for dem siden. Der blev også uddelt effekter indsamlet tidligere på turnéen, blandt andet tomme shotglas, karameller og kondomer (var det vist), og Casper Clausen lod en kasse gå rundt, hvis man havde lyst til at bytte med noget med henblik på gruppens koncert i Koncerthuset i København på tirsdag. En meget sjov gimmick.

Mod slutningen af koncerten fik vi hittet "Modern Drift", en af Efterklangs mest melodiske sange, der for alvor fik gang i teltet. Sættet sluttede med en afdæmpet "Alike", hvor Tatu Rönkkö og Rasmus Stolberg slog på bækkener og noget, der lignede tallerkner liggende på scenegulvet, mens Mads Brauer spillede på et ganske lille keyboard, og Casper Clausen, Katinka Fogh Vindelev og Martin Heyne sang smukt i én mikrofon – om end de to sidstnævnte stod lidt for langt væk til for alvor at trænge igennem. En lille ærgerlig detalje i en ellers effektiv koncertafslutning.

Alt i alt en fornem koncert, hvor ikke mindst de to stærke vokalister Casper Clausen og Katinka Fogh Vindelev fik mig til at tænke på Dead Can Dances fabelagtige koncert og de sublime sangere Brendan Perry og Lisa Gerrard præcis et døgn tidligere på samme scene. Efterklangs musik rummer noget af den samme skønhed, selvom den er mere elektronisk og mere rytmisk funderet og mindre sakral. Konferencieren præsenterede Efterklang som "et af de bedste danske bands – nogensinde". Jeg er tilbøjelig til at give ham ret.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA