x
Indians: Roskilde Festival, Odeon

Indians, Roskilde Festival, Odeon

Indians: Roskilde Festival, Odeon

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det er gået hurtigt for enmandsbandet Indians alias sanger, sangskriver, keyboardspiller og programmør Søren Løkke Juul – og ja, det hedder han. For et år siden spillede han på Roskilde Festivals Pavilion Junior-scene. Siden har han skrevet international kontrakt med det prestigefyldte engelske pladeselskab 4AD (Bon Iver, The National, Efterklang med flere), har udgivet debutalbummet "Somewhere Else" til positive anmeldelser i ind- og udland og har turneret intensivt i udlandet, blandt andet i USA og Japan. Og nu var det så tilbage til Roskilde på en lidt større scene, Odeon, som var et sted mellem halvt og trekvart fyldt, da Indians gik på scenen lørdag klokken 19.00.

Søren Løkke Juul stillede vanen tro op med sit liveband bestående af brødrene Emil (keyboard, drumpad) og Jeppe Davidsen (keyboard) og ham selv på sang, keyboard og lejlighedsvis akustisk guitar. Selvom Indians er et temmelig elektronisk fokuseret orkester, bliver det meste spillet live. Søren Løkke Juuls kompositioner er som regel keyboardbaserede, og han spillede glimrende akkorder og iørefaldende melodilinjer i de fleste sange, mens hans to makkere bakkede op med stemningsfulde lydflader og solidt spil på drumpad'en, der blev suppleret af et bækken.

Søren Løkke Juul er dog ikke mindst sanger, og hans meget lyse og smukke stemme stod klart i lydbilledet hele koncerten igennem. Hans udtryksfulde vokal passer fint til Indians' melankolske sange, og hans stemme synes forfinet og styrket gennem de efterhånden mange koncerter, han har givet. Nummeret "I Am Haunted" blev spillet på akustisk guitar, hvilket var en behagelig afveksling, men Juul er dog mere nuanceret på tangenter end strenge. Et nyt og ganske udmærket nummer, "Ambitious", blev også fremført på hele to akustiske guitarer, den ene spillet af Jeppe Davidsen, og var en ret hurtig sag, hvor de akustiske guitarer gik op i en højere enhed med de elektroniske trommer. Sjovt nok gav Søren Løkke Juuls lysende stemme på denne sang associationer til Ben Bridwell fra Band of Horses, måske også på grund af de relativt mange guitarstrenge.

Et højdepunkt var "Reality Sublime" med en lang, atmosfærisk outro med keyboards og pumpende, smågroovy elektroniske beats, et andet var den drømmende, vuggende og trommeløse "Melt" med en repetitiv, smuk, nedadgående keyboardfigur som udgangsbøn. Midtvejs i koncerten blev Indians desværre ramt af masseudvandring, da The National gik på scenen på Orange Scene få hundrede meter væk, men de, der blev, fik blandt andet fornøjelsen af et andet nyt nummer, "Green Point", et habilt midt-temponummer, hvorunder Søren Løkke Juul fik fyret en del konfetti af. Dog affyret manuelt – Indians er trods alt endnu ikke store nok til at have råd til konfettikanoner.

En fin koncert fra en talentfuld sanger og sangskriver og hans ganske lille og hårdtarbejdende band.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA