x
Black Rebel Motorcycle Club : Roskilde Festival, Orange Scene

Black Rebel Motorcycle Club , Roskilde Festival, Orange Scene

Black Rebel Motorcycle Club : Roskilde Festival, Orange Scene

Anmeldt af Henrik Tuxen | GAFFA

Jeg havde for et årtis penge fornøjelsen af at ledsage Black Rebel Motorcycle Club fra mediebyen til noget meet'n'greet på GAFFA's stand på pladsen. Det var nogenlunde så overskueligt som at kontrollere Monty Pythons 100 meter løb for folk uden retningssans. Men da de ellers maksimalt uinteresserede stenere stod til ansigt med deres "rigtige" publikum, havde de pludselig masser af tid. Pladeselskabets – i forvejen hårdt prøvede – unge blondine forsøgte febrilsk at stoppe seancen og betroede bandets manager (og mentor, forsangerens nu afdøde far), at de allerede nu var for sent til et "very important TV interview" – hvorefter hun fra selvsamme fik et roligt klap på skulderen og de bevingede ord "every interview is very important" med på vejen.

Fineste garagerock

Med andre ord: trioen var totalt ligeglad med alt det kommercielle postyr omkring en ny "hypet" popartist, men havde ansigt til ansigt med deres fans ubegrænset tid. B.R.M.C var dengang, og er fortsat, et fedt, svedigt rockband, der ikke lefler for nogen, men bare fyrer deres ting af. Det har de nu gjort i over et årti, og det med et såkaldt højt bundniveau og enkelte absolutte juveler i samlingen. Garagerock i ordets fineste forstand med inspiration fra pioneer som Iggy & The Stooges, Jesus & Mary Chain et par årtier senere m.fl. Men modsat en åndsbeslægtet artist som Motörhead har bandet ændret sig og udviklet sig over tid. Fra det forvrængede punk-attack på de første par plader, over akustisk americana på "Howl", til en mere atmosfærisk tilgang på de seneste par album. På Roskilde fik vi lidt af det hele, og solidt musikerskab fra den godt sammenspillede trio.

Dansk trommeslager smadrede Roskilde

Skriv det, skriv det, insisterede min eks-kollega, i dag chef-redaktør på et af landets humanitære flagskibe - i øvrigt flankeret af en godt headbangende Ekstra Blads-redaktør Poul Madsen med en fadøl i hånden. Overskriften måske lige fersk nok, men århusianske Leah Shapiro gyngede fedt, var alt andet end en gimmick og havde fin forståelse for trioens stenede, drevne tag på den beskidte del af historikkens garage-rock, fra de sidste fire årtier, i i hvert fald fede jyske pige-trommer.  Bandet var nogenlunde så tilbagelænede som ti år tidligere, og fyrede mere eller mindre deres 'stuff' af på Orange Scene uden omsvøb. Sortklædte, med læderjakke og solbriller naturligvis.

Godt fra start

B.R.M.C. lagde godt fra start med den aktuelle single "Let the Day Begin", og fortsatte ufortødent i samme spor. Efter fire numre røg læderjakken, hvorefter garagerocken fik en pause, efter en tur i rustik americana, som bandet også mestrer, hvilket specielt kan høres på tredje album 'Howl', hvorfra vi bl.a. fik "Shuffle Your Feet", der lyder lidt som en "left-over" fra "Led Zeppelin III".

Midtvejskrise

Efter den fine begyndelse, hvor bandet også demonstrerede, at de fatter en "glam-artist" som T. Rex, mistede seancen lidt saft og kraft. Men de kom godt igen og afsluttede festen med solid rock'n'roll i form af sangen om "Whatever Happened To" af samme, og til sidst budskabet "spread your love like a fever". Fedt band, men et lille minus var, at bassen (som blev spillet som en guitar) ikke fik samme fede fremtrædende rolle, som på mange af studiepladerne. Gennem hele koncerten var den samlede kommentar fra scenen et "thank you" indtil til sidst. Nu troede man lige, at trioen dybest set var pænt ligeglade og uimponerende, men til sidst fik vi så pludselig at vide, at vi var "beautiful", og at koncerten mente "the world to us". Fedt band, fed koncert. Men vi bliver på de fire stjerner, det må være en moden mands ret at være et nærigt røvhul, bare en gang imellem.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA