x
Maps: Vicissitude

Maps
Vicissitude

Maps: Vicissitude

GAFFA

Album / Mute / Playground
Udgivelse D. 11.07.2013
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

På det tredje udspil under coveridentiteten Maps leverer engelske James Chapman en flot og drømmende omgang elektronisk pop, hvor inspirationen fra genrens gudfædre i Pet Shop Boys og Erasure er mere markant end på hans tidligere albums.

Åbningsnummeret A.M.A er et sværmende flot nummer med højt til loftet og et storladent omkvæd, der leveres i et sløvt drømmende tempo. Dette, sammen med I Heard Them Say og Insignificant Others, vil også tækkes fans af tidlige udspil fra vores egne Spleen United og Veto. Built To Last har et højere tempo, men samme kølige charme.

Chapmans let hviskende vokal vil nok være en dødssejler for nogen, men matcher musikken fint og leder tankerne hen på Ian Broudie, der mestrer samme underspillede baggrundsposition.

Ellers møder man ikke store udsving på Vicissitude, hvor alting glider roligt og melodisk af sted, hvilket bliver albummets svageste led: at numrene kan vikle sig noget ind i hinanden og derfor fungerer bedst spillet som en fortløbende helhed og ikke gennem nedslag på enkelte numre.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA